Anmeldelse: “Ondt liv” af Henrik Jensen

Anmeldelse: "Ondt liv" af Henrik Jensen - Bogfinken bogblog

Bogfinken bogblog - 3 ud af 5

Titel: “Ondt liv” | Forfatter: Henrik Jensen | Forlag: Mellemgaard

ISBN: 9788771900521 | Udg. dato: 13-05-2016 | Sideantal: 188

[ Anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard ]

Selvom det er mere end 40 år siden, er Jørgen Langholm aldrig kommet sig over drabet på Henriette, der var hans ungdoms store kærlighed. Da han en dag modtager en mystisk æske med et morbidt indhold, vækkes ikke kun det gamle mareridt igen, et nyt og mere grusomt starter.Indholdet i æsken binder på uhyggelig vis det gamle, og ellers opklarede, drab sammen med hans elskede steddatter, Mille, der er forsvundet under en ferie i Spanien.Herefter starter et kapløb med tiden over de næste 72 timer – fra København NV til Frederiksberg og videre til Costa del Sol, for at redde Mille fra en psykopatisk seriemorder. En seriemorder, der kender Langholm godt — særdeles godt.

Historien først

“Ondt liv” starter med at vi møder Jørgen da han og alle kammeraterne er unge mennesker. Lige startet på livet og kærligheden. Jørgen og Henriette kan godt lide hinanden, men det slutter hurtigere end det fik begyndt. Henriette findes myrdet på den mest bestialske måde. Det bliver opklaret; hendes mord ligner et tidligere mord på en prostitueret hvor morderen findes, og begge sager kan derfor lukkes.

Historien nu

I resten af bogen er vi sprunget omkring 40 år frem i tiden. Jørgen er blevet politimand ligesom sin far. Han er ved at komme sig efter et forlist ægteskab med Rebecca. Rebecca har en datter, Mille som Jørgen elsker som sin egen.
Mille er rejst sydpå på ferie, og Rebecca er dybt bekymret idet hun ikke har hørt fra Mille i et par dage. Samtidig finder Jørgen ud af at hans mor i årenes løb, har fået nogle ubehagelige postkort, de troede var til hans far, men som måske egentlig var til Jørgen i stedet. Da flere ting begynder at hænge sammen bliver Jørgen nødt til at tage affære. Måske var mordet på Henriette ikke så simpelt som de troede, for 40 år siden. Måske fandt de slet ikke den rette morder. Og måske er Mille i større fare, end nogen af dem kunne tro.

Bogen

“Ondt liv” er Henrik Jensens debutroman. Det er en god debut. Han har skrevet en god krimi, der har alt det den skal have; historie, godt plot, sympatiske personer og spænding. Jeg er ikke solgt, må jeg dog være ærlig at sige. Plottet er godt. Det fejler intet.
Jeg får ikke helt følelsen af en meget velskrevet bog, når jeg læser den. Formuleringer, vendinger og ordenes brug, er jeg ikke helt solgt på. Nogle steder virker det bare lidt klodset, mens andre sætninger er for meget som man ville sige noget, og ikke skrive.
Det med at bogen springer mellem tre fortællere, i den nutidige del er for så vidt fint nok, men måden er jeg ikke helt fan af. Det er lidt som om, vi får fortalt samme historie flere gange, fordi vi hver gang får samme tid, fortalt af flere forskellige.

Alt i alt

I bund og grund er det en fornuftig start og en basalt set god krimi. Enkelte kritikpunkter gør at jeg ender på 3 hjerter.

Og så en lille kritik i forhold til det tekniske. Jeg har læst bogen som e-bog i ePub format. Den er meget tung på min tablet. Det forringer altid min læseoplevelse når jeg skal sidde og vente på at kunne bladre i bogen. Desværre!

25 Bookish Facts About Me

25 Bookish Facts About Me - Bogfinken bogblog - Benedikte Jensen

25 Bookish Facts About Me

Jeg har set den her “leg” gå lidt rundt i blogland tidligere, og det har været en sjov måde at få lidt andet boglig viden om folk på.. Så nu vil jeg prøve, om jeg selv kan finde 25 bogrelaterede facts om mig at dele 🙂

    1. Jeg lærte at læse i dagplejen, inden jeg begyndte i skole. Det var meget imponerende for lærere og klassekammerater dengang. Det gav mig i de små klasser “særstatus” som hjælpelærer når jeg forlængst havde færdiggjort både dagens opgaver og ekstraopgaver, mens de andre stadig sad og knoklede med deres.
    2. Ikke nok med, jeg lærte at læse tidligt, jeg blev også hurtiglæser. Diverse tests viser at jeg kan læse op mod 500 ord i minuttet, men jeg læser dog en del langsommere når det er en bog, jeg skal nyde og have noget ud af.
    3. Jeg elskede højtlæsning som barn. Vi fik ikke, som andre børn, læst diverse børnebøger højt. Nej, min søster og jeg lånte tegneserier med hjem fra skolens bibliotek. Min far kunne læse diverse tegneserier op med stor entuiasme og fantastiske lydeffekter. Det var fantastisk!
    4. I folkeskolen havde jeg “fripas” på biblioteket. Mens andre havde et max på, jeg tror det var, 15 bøger, de måtte have hjemme af gangen, havde jeg ubegrænset. Jeg læste virkelig mange bøger dengang, og bibliotekarerne var ældre, hyggelige mennesker, der godt kunne lide “bogormen”.
    5. Efter jeg gik ud af folkeskolen og tog diverse uddannelser, gik jeg nærmest i læsestop. Jeg læste i en årrække næsten intet, med undtagelse af skolebøger. Hvorfor jeg mistede interessen ved jeg ikke. Jeg stoppede bare. Jeg tænkte ikke engang over det.
    6. Efter jeg genfandt interessen for at læse, ændrede jeg måske smag, jeg ved det ikke. Nu elsker jeg i hvert fald en god krimi eller noget med en masse følelser. Faktisk breder jeg mig over mange genrer, og elsker en god udfordring, men der er også steder jeg giver fortabt.
    7. Jeg er dårlig til at stoppe med en bog, jeg ikke kan lide. Faktisk læser jeg langt de fleste til ende, uanset om det er en kamp eller ej. Det er en dårlig vane, også fordi jeg får en følelse af dårlig samvittighed over at sige ja, og så stoppe med bogen.
    8. Jeg læser fra kapitel til kapitel. Jeg slutter aldrig midt i et kapitel. Så skal det i hvert fald være ved et afsnit, hvor der ikke er tvivl om at det er der, jeg er nået til. Andet kan min lettere ocd-prægede hjerne ikke følge med i.
    9. Jeg bruger bogmærker i fysiske bøger, ikke æselører. Til gengæld kan det meste bruges som bogmærke – lige fra reelle bogmærker til postit eller papirer.
    10. Jeg skiller mig ud fra mange bogbloggere på flere måder. Jeg har ikke kæmpestore reoler fyldt med fysiske bøger. Vi bor på ikke så meget plads her, og har faktisk ingen decideret bogreoler. Derfor holder jeg min mængde af fysiske bøger på et minimum og holder meget af de pladsbesparende e-bøger. Dernæst er jeg nok ikke så social som mange andre bogbloggere. Jeg er svært introvert så det med at springe med på f.eks. et bogbloggertræf eller receptioner ved diverse forlag, vil skulle være en kæmpe overvindelse for mig. I teorien elsker jeg idéen, men i praksis ved jeg at det ville være en meget drænende oplevelse for mig – desværre!
    11. Jeg tager ingen steder uden læsestof. Enten fysiske bøger, tablet med e-bøger eller telefon med e-bøger. Jeg kan læse i 5 minutters ventetid eller flere timer i bus og bil. Jeg falder altid i søvn når jeg kører langt i bus eller bil. Sådan er jeg indrettet. Derfor er det dejligt at have bøger med. Så kan jeg holde mig vågen og samtidig lave noget jeg elsker. Jeg læser derfor altid til/fra uddannelse mv. og det er samtidig grunden til, jeg ikke har noget særligt imod at skulle med offentlige transportmidler 😉
    12. Jeg hører aldrig musik mens jeg læser. Jeg kan godt have tv eller film kørende i baggrunden, men jeg kan ikke høre musik, jeg kender. Så er jeg for fristet til at lægge mærke til tekst og evt. synge med, og kan ikke læse. Jeg ønsker helst fred og ro uden forstyrrende baggrundsmusik mv. Til gengæld har jeg sjovt nok intet problem med at læse i bus mv. hvor der er andre folk til stede der snakker.
    13. Når jeg læser, lader jeg op. Jeg kan føle mig vildt træt en aften, men tænke jeg har brug for at læse. Nå jeg så kommer i seng og åbner bogen, er det som om, jeg bliver mere og mere frisk. At læse er simpelthen med til at lade mig op.
    14. Jeg elsker at gå i boghandlere. At gå og kigge på bøger, læse bagsidetekster og tænke. Jeg køber dog sjældent noget på grund af prisen, der foretrækker jeg online køb som oftest er billigere. Men det at gå og kigge og studere, synes jeg er hyggeligt.
    15. Jeg er stamkunde ved det lokale genbrug. De har en god bogafdeling som jeg studerer ved enhver lejlighed. Der kommer ofte nyt, og jeg kommer sjældent ud uden at have mindst én bog med hjem. Priserne ligger mellem 10-30 kr. og det er sommetider vilde fund, man kan finde.
    16. Jeg læser altid kun én bog af gangen. Jeg kan ikke dele min opmærksomhed over flere bøger på samme tid. Så kan jeg ikke huske bogen særlig godt, hvis den ikke får min fulde opmærksomhed.
    17. Jeg lytter yderst sjældent il lydbøger. Jeg føler ikke, jeg får nær så meget ud af dem, som ved at læse selv. Samtidig bryder jeg mig sjældent om oplæserne. Jeg får en hel anden oplevelse ved at læse bogen og opleve universet selv.
    18. Jeg bruger Goodreads til at holde styr på min læsning. Jeg opdaterer når jeg begynder på en bog og undervejs. Jeg giver en kort anmeldelse af bogen derinde når jeg er færdig. Så har jeg en chance for at følge ordentligt med i hvad og hvor meget jeg læser.
    19. Når jeg har læst en bog, jeg vil anmelde, bliver den anmeldt her på bloggen først. Samtidig laver jeg en anmeldelse på plusbog.dk, saxo.com ligesom jeg smider lidt om det på Facebook og Instagram. Sådan har jeg valgt at gøre 🙂
    20. Jeg har altid drømt om at blive forfatter. Men jeg synes simpelthen ikke, jeg skriver særlig godt. Derfor bliver det ved drømmen.
    21. Den første bog, der fik mig til at hyle helt vildt var “Mig før dig” af Jojo Moyes. Jeg tudede i den sidste del af bogen, så god var den.
    22. Jeg har ikke én yndlingsforfatter, som jeg kan nævne frem for alle andre. Faktisk ikke engang én hvor jeg har læst alt udgivet af eller lignende.
    23. Jeg er først begyndt at læse YA og NA i nyere tid. Som 29 årig. Jeg kan godt føle mig “forkert” over at læse især YA, men de er bare så gode..
    24. Jeg ville simpelthen elske at arbejde på et forlag eller i et bibliotek. At være omgivet af bøger og arbejde med dem. Det ville være fantastisk!
    25. Min læseliste er uendelig. Den udvider sig konstant. Jeg skriver også hele tiden på min ønskeseddel, der indeholder mange bøger. For første gang. Jeg har ellers ikke ønsket mig bøger siden jeg var barn. Men nu gør jeg.

25 Bookish facts about me - Bogfinken bogblog - Benedikte Jensen

Anmeldelse: “Før jeg forsvinder” af Paul Kalanithi

"Før jeg forsvinder" af Paul Kalanithi boganmeldelse - Bogfinken bogblog

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: “Før jeg forsvinder” | Forfatter: Paul Kalanithi | Forlag: Lindhart og Ringhof

ISBN: 9788711709269 | Udg. dato: 19-09-2016 | Sideantal: 224

[ Anmeldereksemplar fra Plusbog ]

En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålet: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på? Paul Kalanithi var 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han fik konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag var han en læge, der behandlede de døende, den næste var han en patient, der kæmpede for sit liv. Paul Kalanithi døde i marts 2015, mens han skrev på denne bog. Hans efterladte hustru har skrevet bogens efterskrift.

Historien

Jeg var ikke klar over, hvad jeg skulle forvente, da jeg åbnede denne bog. Teksten om bogen lokkede mig og lovede en rejse. Det fik jeg. “Før jeg forsvinder” er en rejse på godt og ondt.
Paul Kalanithi fortæller beskrivende og levende om den rejse, han tager på. Han starter ud som velfungerende mand, på vej til at blive neurokirurg efter 10 lange års uddannelse der har tæret på parforholdet og sendt ham ind i større filosofiske overvejelser undervejs. Lige på nippet til at afslutte trængslerne med uddannelsen, får han konstateret lungekræft. Det skal blive starten på en rejse mod slutningen. Vi får lov at komme med i hele historien fra ham der behandler de døende til selv at være en døende, der kæmper for sit liv.

“Haren bevæger sig så hurtigt som muligt; hænder så hurtige, at man ikke kan se dem, raslende instrumenter, der falder på gulvet, huden, som åbner sig som et gardin, og kraniestykket er på bakken, før knoglestøvet lægger sig. Resultatet bliver, at åbningen måske skal udvides med en centimeter her eller der, fordi den ikke er placeret optimalt. Skildpadden derimod, bevæger sig adstadigt fremad uden nødvendige bevægelser; måler to gange, skærer én gang. Intet behøver blive gjort to gange, alt forløbet på en præcis og ordentlig måde. Hvis haren laver for mange fejltrin og hele tiden må korrigere dem, vinder skildpadden. Bruger skildpadden for meget tid på planlægningen af hvert enkelt skridt, vinder haren.”

Bogen

Jeg er utrolig positiv over at have læst bogen, hvis man kan udtrykke det sådan. Bogen var en rejse og en oplevelse. Der var meget filosofi indblandet i starten, men så tog sygdommen og den personlige beretning fat. Det ramte mig personligt, og især efterskriftet af Pauls kone. Det var rørende, dybt og følsomt. Jeg har den dybeste respekt for både forfatter og omgivelser, og er beæret over at have fået lov at følge på den sidste rejse gennem denne bog.

Anmeldelse: “Som du ser mig” af Cora Carmack

Anmeldelse: "Som du ser mig" af Cora Carmack - boganmeldelse ved Bogfinkens bogblog

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: “Som du ser mig” | Forfatter: Cora Carmack | Forlag: Lovebooks

ISBN: 9788711701409 | Udg. dato: 07-10-2016 | Sideantal: 330

[ Anmeldereksemplar fra Lovebooks ]

Sommetider må man fare vild for at indse, hvor man virkelig hører hjemme.

De fleste amerikanske piger ville dø for at rejse Europa rundt efter universitetet uden forpligtelser, uden forældre og med et bundløst kreditkort på lommen. Kelsey Summers er ingen undtagelse. Hun har en fest … eller det prøver hun i hvert fald at overbevise sig selv om. Det kan nemlig være en ensom affære at forsøge at finde ud af, hvem man er – særligt hvis man i virkeligheden er bange for, hvad man vil finde, når det kommer til stykket.

Uanset hvor meget Kelsey fester, drikker og danser, kan det ikke holde ensomheden på afstand. Men måske kan Jackson Hunt hjælpe hende. Efter et par tilfældige møder overtaler han hende til at tage med på eventyr. For hver by og hver oplevelse bliver Kelseys tanker en smule klarere og hendes hjerte en smule mindre hendes. Jackson hjælper hende med at opklare, hvad hun drømmer om, og hvad hun gerne vil med sit liv. Men jo mere hun lærer om sig selv, jo mere indser Kelsey, hvor lidt hun egentlig ved om Jackson …

Historien

Efter jeg i “Som sendt fra himlen” havde mødt Cade og Max, troede jeg ikke, det kunne blive bedre på nogen måde. Overrasket blev jeg, da Cora Carmack hev Kelsey og Jackson op af hatten!
“Som du ser mig” er ekstremt velskrevet og hamrende fuld af smil, kærlighed og også tårer.

Kelsey er efter sine studier taget afsted på sit livs rejse. Den består primært af fester, dans og sex med tilfældige bejlere. Det bringer hende ikke rigtigt tættere på at være lykkelig eller komme ud af ensomheden. Men så støder hun ind i Jackson. Han er en intens og yderst tiltrækkende personlighed, som hun dog ikke bryde sig synderligt om ved første øjekast. Faktisk er han ret irriterende og det skal tage masser af alkohol og noget bedøvelse før hun kommer tæt på ham. Og alligevel ikke helt tæt. Jackson holder sig tæt, men alligevel på afstand. Det frustrerer, men Kelsey indvilger alligevel i at forblive på eventyr med ham. Han viser sig at give hende sit livs eventyr, men også mere til..

Jeg ved ikke hvad det er med Cora Carmack. Men hun har en evne til, når man tror, det ikke kan blive bedre, så øger hun lige en tak. Først Bliss og Garrick’s kærlighedshistorie. Så Cade og Max. Nu Kelsey og Jackson i “Som du ser mig”. Hun har en evne til at beskrive en kompleks kærlighedshistorie med dybde og intensitet, men alligevel så den ikke bliver overdrevet og triviel. I alle historierne er der mere til personerne end “what meets the eye” og det elsker jeg. Der er dybde og indhold i både dem og deres historie. Endda en morale, vi kan lære noget af. Jeg elsker det!

Anmeldelse: “Det er ikke mig, det er dig” af Mhairi McFarlane

"Det er ikke mig, det er dig" af Mhairi McFarlane - boganmeldelse - Bogfinkens bogblog

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: “Det er ikke mig, det er dig” | Forfatter: Mhairi McFarlane | Forlag: HarperCollins Nordic

ISBN: 9788793400283 | Udg. dato: 01-08-2016 | Sideantal: 414

[ Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic ]

Delia Moss er ikke helt sikker på, hvad der gik galt. Hun havde jo en plan for sit liv. Men da hun opdager, at hendes kommende mand har en affære, falder planen til jorden. Hun er nu nødt til at genvinde kontrollen – hun er nødt til at blive superhelten i sit eget liv.

Jeg var meget vild med “Fra og med dig” af Mhairi McFarlane. Jeg kendte ikke forfatteren på forhånd, men efter to bøger af hende, er jeg nu stor fan! Hun skriver helt fantastisk ungt, levende og humoristisk!

Historien

Delia Moss bor sammen med sin kommende mand, Paul. De har været sammen i 10 år. Hun har sit arbejde i kommunens kommunikationsafdeling. Han har sin pub. Han er ikke den mest romantiske, men de har haft et stabilt forhold i 10 år og de kender hinanden ud og ind. Delia beslutter sig for at tage teten og fri til ham, men det bliver modtaget lunkent. Da en sms fra Paul tikker ind på hendes telefon kort tid efter, finder hun ud af hvorfor – den skulle nemlig have været sendt til hans elskerinde… Delia tvinges til at finde ud af, hvad hun nu vil. Skal de smide 10 år ud og gå fra hinanden? Kan hun stole på Paul igen? Eller vil hun noget helt andet med sit liv?
Hun rejser til London til veninden Emma og skal undervejs på sit livs rejse finde ud af, hvad der videre skal ske.

Fortællingen

“Det er ikke mig, det er dig” tager fat i et emne mange kan genkende. Folk i 30erne som er satte, men hvor livet ruskes op. Folk skal genfinde gnisten i forholdet, er utro, har endnu ikke fået børn endnu eller andet. Noget der hiver tæppet væk under dem, og de tvinges til at se realistisk på livet, hvad de har opnået, hvad de gerne vil opnå og hvad de kan.

“De kunne ikke sidde ned, for bordene var stillet op på en måde, som Delia ikke kunne forstå og med et i midten.
“Godeftermiddag. Er I alle glade?” Mumlen.
“Ih, det lød ikke særlig muntert. Jeg spurgte: ER I ALLE GLADE?” Lidt højere mumlen.
“Idag skal vi have en workshop, som vil oplive jeres følelser omkring arbejdet, og dem I arbejder sammen med.”

Mhairi McFarlane gør det med humor og følelser. Der er proppet så meget humor og sjove passager ind i bogen, at den nærmest vender sider af sig selv. Den er så skøn og bringer smilet så meget frem hos læseren. Der er også dybe følelser involveret, og sider hvor man sidder og tænker, hvad der mon nu sker.

“Det er ikke mig, det er dig” er realistisk, humoristisk og skæppeskøn!

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
Scroll To Top