#Fredagsbog – Uge 34

#Fredagsbog vil jeg bruge på at fortælle hvad jeg er igang med at læse pt. og/eller hvad jeg regner med at bruge weekenden på at læse – ligesom jeg vil fortælle lidt om hvad jeg regner med eller håber på at læse lige sådan umiddelbart.
Det er kaldt #fredagsbog med hashtag (#) bare for skægs skyld, og fordi det samtidig er det tag, der bruges både på twitter og instagram om både mine og andres fredagslæsninger. Håber du kigger med 🙂

#Fredagsbog – Uge 34 - "Løftet" af Simona Ahrnstedt - Bogfinken bogblog

#Fredagsbog

Sidste gang jeg lavede en fredagsopdatering var det spøjst nok på “Arvingen” af Simona Ahrnstedt. Denne fredag bliver det “Løftet” af samme forfatter. Jeg var rigtig vild med den første, og den her skuffer heller ikke. Jeg er allerede 3/4 igennem bogen, og får nok læst de sidste sider i aften. Jeg glæder mig til at synke ned i historien igen, selv om jeg læste lidt i den for bare 5 timer siden… Forfatteren er virkelig eminent til at fortælle. Bogen er letlæst og emmer af følelser. Der er intriger og hemmeligheder, ligesom der er masser af forbudt kærlighed. Masser af det.

Læsning for tiden

Jeg læser et par timer omtrent hver aften for tiden. Det er en stille tid på dagen, og temperaturen er som regel også til at holde ud. Der er fred og ro, og det er min tid. Der har jeg fred for folk der skal bruge mig til ét eller andet. Jeg har fred for tankerne om min endeløse jobsøgning og alt det, der følger med der. Det er min tid, hvor jeg kan koble af, og lade mig forføre af en anden verden. Det er ubeskriveligt dejligt.

Næste bog

Jeg beslutter sjældent lang tid i forvejen hvad jeg vil læse. Faktisk tager jeg sjældent stilling til det, før jeg mærker mit humør, hvad jeg vil læse. Jeg har mange interessante bøger liggende pt., både egne og anmeldereksemplarer, så jeg har nok at vælge imellem. Jeg står nok og veksler lidt imellem at begive mig ud i Anne fra Grønnebakken på dansk eller engelsk… eller om jeg skal tage en krimi. Anne fra Grønnebakken er lidt med ærefrygt, jeg overvejer det. Jeg har hele boksen stående på engelsk, og har lige købt mig en dansk bog med to af historierne i. Jeg har, siden jeg var barn, elsket den serie når den kom på tv. Jeg fik den endda i gave på dvd får et par år siden. Men jeg har, underligt nok, aldrig LÆST serien. Underligt for en bogorm.
Jeg er bange for om jeg vil få samme kærlighedsforhold til bøgerne, og det er nok derfor, jeg endnu ikke har fået åbnet de bøger. Men måske som det næste projekt….

Anmeldelse: “Hemmelighederne der ikke kunne siges” af Mie Darell

"Hemmelighederne der ikke kunne siges" af Mie Darell - boganmeldelse - Bogfinken bogblog

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: “Hemmelighederne der ikke kunne siges” | Forfatter: Mie Darell | Forlag: Mellemgaard

ISBN: 9788771900637 | Udg. dato: 13-05-2016 | Sideantal: 308

[ Anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard ]

Året er 1940. I Vedby ånder alt fred og idyl indtil en tidlig morgen – den 9. april. Ligesom resten af Danmark er familien Madsen skræmte over at se tyskernes fly over Danmarks himmel. Gustav og Agnete ser hinanden i øjnene, og de kan mærke de bange anelser, som fylder deres kroppe. Deres lille søn, Jørgen, kommer løbende ind til dem, og imens Agnete holder ham i sine arme, spekulerer hun på, hvad fremtiden mon vil bringe dem.Hemmelighederne der ikke kunne siges er en familiekrønike, som følger familien Madsen igennem årene 1939-1981. Gustav og Agnete gennemlever Anden Verdenskrig som et ægtepar, der kæmper for Danmark. Vi følger dem i romantiske, magtesløse, tårevædede og lykkelige øjeblikke. Vi ser dem prøve at komme videre og inderligt håbe på, at deres børn ikke kommer til at begå de samme fejl, som de gjorde – måske uden held.

Mie Darell er en ung, lovende forfatter i mine øjne. “Hemmelighederne der ikke kunne siges” er hendes første roman, og jeg vil sige, hun åbner ballet med manér.

Historien

Vi dykker ned i en familiefortælling. Vi starter ud med Gustav og Agnete som elsker hinanden. De har et godt liv med sønnen Jørgen og datteren Gudrun. Men så melder krigen sig. Gustav er betjent og skal samarbejde med tyskerne, men både han og Agnete er imod dem og det, de bringer med sig. De vil arbejde imod dem og teamer sig op med den lokale præst. Præsten Johan, som senere skal få så stor betydning. Jørgen tackler krigen dårligt og får det langsomt værre og værre. Til sidst bukker han under, og slår en tysk soldat ihjel. Han må derfor flygte og efterlade sin familie. Agnete og børnene klarer sig så godt som de kan, og præsten Johan hjælper til. Han og Agnete udvikler et tæt bånd, der også resulterer i mere end venskab inden Jørgen kommer tilbage.
I den næste del af bogen, følger vi familien da børnene er blevet store og de begynder at have deres udfordringer med giftemål, forbudt kærlighed, børn og ikke mindst – hemmeligheder.

Min oplevelse

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til da jeg startede på bogen. Den handlede om krigen, og var en familiekrønike. Historien dragede mig. Jeg fik en anderledes læseoplevelse, der var noget ud over det forventede. Mie Darell er, som jeg skrev i indledningen, en ung, lovende forfatter i mine øjne. Hun har virkelig skrevet en god historie her, som rummer mangt og meget. Ok, den havde enkelte passager hvor den godt kunne have sparet et par sider, men ud over det, synes jeg faktisk det var en rigtig god fortælling. Selve historien har mange facetter og titlen passer fantastisk dertil. Jeg var godt underholdt og vidste aldrig helt hvad der kom til at ske fremadrettet. Virkelig velskrevet, applaus til forfatteren!

Anmeldelse: “Brødrene Løvehjerte” af Astrid Lindgren

Anmeldelse: "Brødrene Løvehjerte" af Astrid Lindgren - Bogfinken Bogblog

Bogfinken bogblog - 3 ud af 5

Titel: “Brødrene Løvehjerte” | Forfatter: Astrid Lindgren | Forlag: Gyldendal

ISBN: 9788702023831 | Udg. dato: 05-12-2003 | Lyttet som lydbog

Tvebaks storebror Jonathan fortæller for ham om Nangijala, landet man kommer til, når man dør. For Tvebak er lille og bange, og han skal snart dø. “I Nangijala har man lov at være med i eventyr fra morgen til aften og natten med. For det er i Nangijala, at alle eventyr sker.” Så det er godt, at Tvebak ikke skal være i Nangijala uden Jonathan. Godt, at de tilsammen kan blive Brødrene Løvehjerte.

Jeg husker at have læst “Brødrene Løvehjerte” som barn. Læst den mange gange endda. Jeg husker den, som værende en af mine absolutte yndlinde. Historien om Tvebak, der er lille og skrøbelig. Hans storebror Jonathan med historien om Nangijala og hvordan det går så Jonathan ender der først. Den hårde kamp med Katla og hvordan Nangijila efter Nangilima beskrives.

Jeg lyttede den som lydbog indtalt af Ellen Hillingsø. Hun har en meget behagelig stemme, der harmonerer godt til den hyggelige og hjertevarme historie fra Astrid Lindgren.

Jeg må indrømme, historien står for mig som værende bedre, da jeg var barn. Historien er god, men nu hvor jeg læser/lytter den som voksen, er den også lidt langtrukken for mig. Jeg elsker historier, man kan lære noget af, og jeg tror mange børn kan få en god lærdom ud af historien.
For mig var det en hyggelig oplevelse at få den genfortalt, men det er ikke en så stor klassiker for mig længere, som det var en gang.

Anmeldelse: “Et lille liv” af Hanya Yanagihara

Anmeldelse: "Et lille liv" af Hanya Yanagihara - Bogfinken bogblog

Bogfinken bogblog - 3 ud af 5

Titel: “Et lille liv” | Forfatter: Hanya Yanagihara | Forlag: Politikens Forlag

ISBN: 9788740026733 | Udg. dato: 18-08-2016 | Sideantal: 800

[ Anmeldereksemplar fra Plusbog ]

Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb.
Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid.

Jeg ønskede sådan at elske denne bog! Jeg læste teksten om den, og følte en spænding og en sjæl. Jeg læste andres lovprisninger af bogen, og håbede den ville begejstre mig.
For pokker, hvor det ærgrer mig, at jeg bare slet ikke fandt hvad jeg håbede. Jeg blev skuffet, og det ærgrer mig rigtig meget, at sådan et “mesterværk” skuffer mig som læser.

Historien

Selve historien i bogen beskriver de fire studiekammerater, der flytter til New York. Her skal de finde egne ben at stå på i deres fattige tilværelser hvor de hver har planer og drømme for fremtiden. Hver har sine drømme. Deres tilværelse farves flere gange både af talent, succes, stolthed, men også af fortid, traumer og overgreb.
Livshistorierne fortælles langsomt, for til sidst at samle sig om Jude som personens lim der holder det hele sammen.

Fortællingen

Selve sproget i bogen er levende og flyder. Desværre langsomt. Fortællingen udruller sig ekstremt langsomt i bogen. Den er på 800 sider, og det meste af tiden er det en meget langsom fortælling med ekstremt meget spild. For mig som læser, oplever jeg at der er brugt rigtig mange sider på at fortælle tæt på ingenting. Den er fortalt så langsomt, at jeg i store træk havde svært ved at holde gejsten og finde sjælen i bogen. Jeg føler, jeg ved en masse, men at jeg alligevel blev holdt på afstand. Det er en meget surrealistisk følelse, efter en så lang og ellers velskrevet bog.

Der var enkelte passager, jeg virkelig blev fanget af. Det var de områder, hvor fortælleren er kommet under huden på personerne. F.eks. under volden og overgrebene mod Jude. Der synes jeg, at jeg som læser kom med og kom tæt på. Det greb mig, ligesom Judes person gjorde.

Bogen får 3 ud af 5 hos mig. Det får den for selve historien, indlevelsen og for de passager, hvor jeg følte mig fanget og grebet af bogen. Desværre overskyggede de (lange) stykker af bogen, hvor jeg følte mig sat på et sidespor, det gode. Jeg blev ikke begejstret eller fik hjertebanken. Jeg oplevede ingen page-turner effekt. Jeg sad tilbage med overskyggende skuffelse og kun et fåtal af sider jeg kunne føle mig oprigtigt begejstret over.
Jeg fandt ikke hvad jeg håbede i bogen. Jeg er ikke i tvivl om at andre vil opleve en helt anden bog end jeg gjorde, men jeg oplevede ikke den sjæl, forfatteren havde lovet mig. Desværre.

Anmeldelse: “Fra og med dig” af Mhairi McFarlane

Anmeldelse: "Fra og med dig" af Mhairi McFarlane - Bogfinken bogblog

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: “Fra og med dig” | Forfatter: Mhairi McFarlane | Forlag: HarperCollins Nordic

ISBN: 9788793400320 | Udg. dato: 01-08-2016 | Sideantal: 448

[ Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic ]

Selvom Anna Alessis dates ofte viser sig at være weirdos, så kunne hun ikke være lykkeligere. Hun er 30+, har et job som hun elsker og livet er bedre, end hun havde turde håbe. Men sådan har det ikke altid været og hun vil helst glemme alt om årene som syndebuk i skolen. Så da James Fraser, ham der stod for størstedelen af ydmygelserne i skolen, dukker op i hendes liv, vendes alting på hovedet. Men James er anderledes nu – han er høflig, moden og sjov. Så folk kan vel ændre sig? Så hvorfor føler Anna sig som en idiot, fordi hun stoler på ham?

Allerede da jeg hørte omtalen af den her bog, vidste jeg bare, at jeg ville komme til at elske den. Jeg kan se så utrolig meget af mig selv i den, at det er helt skræmmende, og til tider hylende morsomt. Der er heller ikke sparet på udseendet – den byder på pang og guld. Det kan nærmest ikke være mere larmende og skønt.

Anmeldelse: "Fra og med dig" af Mhairi McFarlane - Bogfinken bogblog

Historien

I skolen var Aureliana intet. Hun var udenfor, udstødt og en særling. I hvert fald ifølge alle de andre, som gjorde hende til et velegnet mobbeoffer. Aureliana var sydlandsk og fremmed. Desuden var hun kraftigt overvægtig og havde et kæmpe hår. Hun faldt på alle måder udenfor mængden. I hemmelighed, var hun desuden lun på en af skolens lækre fyre – James Fraser. Da han spurgte hende, om de skulle optræde sammen til den tåbelige “Mock Rock” afgangsklasserne partout skulle igennem, blev hun smigret og glad. Indtil det viste sig at være et bagholdsangreb, der efterlod hende ydmyget på en scene overdænget af Quality Street chokolade.

“Er du nogensinde blevet slået på, og har du fået stjålet din taske, hvorefter den blev smidt i en skraldespand, fordi du var fed og grim, James? Har du fået eftersidninger på grund af lektier, du ikke havde lavet, i stedet for at fortælle, at der var en der havde revet din stil i stykker, for hvis du sladrede, ville du bare blive mobbet endnu mere? Har du nogensinde fortalt dine forældre, at du havde fået de blå mærker i gymnastik, mens du kunne se på din lillesøsters ansigt at hun godt vidste præcis hvor de mærker kom fra? Har du prøvet at vågne hver morgen inden vækkeuret og føle dig syg af angst for, hvad der ventede dig? Har du nogensinde tænkt, at det var en god dag, hvis du kun blev udsat for en grim bemærkning en enkelt gang hver lektion?”

Mange år senere, efter at have bearbejdet mobningen både privat og sammen med en psykolog møder vi Aureliana igen, nu som Anna. Hun er blevet succesfuld, selvsikker og slank. Hun internet-dater håbløse typer, for at finde hendes svar på den eneste ene. Da hun i forbindelse med arbejdet en dag pludselig skal arbejde sammen med James Fraser, fyren hun var forelsket i, men som ødelagde hende, vender alt på hovedet. Hendes fortid hives frem og hun skal kæmpe for hvad hun vil, kan og ønsker. Ikke mindst, hvad hun tror på.

Sproget

“Fra og med dig” er virkelig fantastisk. Den er skrevet ufatteligt let og humoristisk, selv om den egentlig tager hul på fortællingen om mobning og dets betydning. Det er jo i og for sig et skrækkeligt emne, men Mhairi McFarlane formår at servere det for os med humor, spænding og indsigt.

Netdating kunne gøre selv den mest glitrende romantiker til en gammel kyniker. Var der ikke noget om, at internettet bebudede en ny æra med lethed og demokrati på det felt? Men i stedet viste det bare endnu tydeligere pointstillingen, og hvem der var vinder og taber i det spil.
Her var den nøgne virkelighed, man kunne se, at den person, der ikke havde svaret på den besked, du havde sendt for flere dage siden, havde været logget ind for få timer siden. (…)
Nej, Anna ledte efter en sjæleven, som sikkert ikke eksisterede, på et sted hvor han næsten helt sikkert ikke var. Velmenende mennesker sagde ting som: “Du er det sidste menneske i verden, man ville tro, stadig var single! Verden er gået fra forstanden!”
Men det var Anne ikke enig i. For hende havde verden altid været sådan.

Mig selv

Jeg kunne se enormt meget af mig selv i fortællingen. Det er egentlig også lidt skræmmende, selv om det fik mig til at trække på smilebåndet.
Jeg kan genkende ydmygelsen og ødelæggelsen af mobning og hvordan det kan farve fremtiden. Jeg kan genkende kynismen fra Anna i mig selv. Jeg kan genkende den pludselig usikkerhed fordi man har lagt noget bag sig, som pludselig hives frem uforvaret. Jeg kan se min egen drøm om ‘den eneste ene’ i hendes endeløse håbløse internetdating og gennemskue hvorfor hun gør og siger hvad hun gør. Aldrig har en bog ramt mig så personligt før.

“Fra og med dig” er en letlæst bog. Det er en bog der fremkalder smil for sine mange spøjse og sjove passager. Det er en bog, der fremkalder tanker, hvis man som jeg kan associere til emnet. Det er en bog, der overrasker og underholder. Mhairi McFarlane har virkelig gjort det godt.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
Scroll To Top