“De andre” af Anna Grue

Hende Jensen blog - boganmeldelse af "De andre" af Anna Grue

5_5

Titel: “De andre” | Forfatter: Anna Grue | Forlag: Politikens Forlag

ISBN: 9788740004281 | Udg. dato: 26-01-2012

Anna Grue er navnlig kendt for sine anmelderroste romaner om detektiven Dan Sommerdahl og hans meritter. Med denne novellesamling De andre har den populære forfatter bevæget sig ind på en helt ny boldgade. Med inspiration fra Sartre-citatet ”Helvede er de andre” beskriver hun de små og store katastrofer, der kan opstå, når ’de andre’ pludselig blander sig i ens private cirkler. Mød for eksempel provinskonen Birgit, der vinder en makeover i et dameblad; kontordamen Jette, der oplever sin tilværelse smuldre, mens hun sidder fast i en trafikprop; 83-årige Herman, der har fået nye naboer; Birkerød-pigen Ditte, der flytter til en skole i den anden ende af landet – og forfatteren Helle, der aldrig skulle have involveret de andre gæster på skriverefugiet i sin nye roman … Og hvad er det for noget med den røde Suzuki Swift, der dukker op i flere af de ti noveller? De andre er en vedkommende og skarp novellesamling, som kendetegnes af Anna Grues sædvanlige letflydende pen og hendes sans for dygtigt at fange situationer og personer på kornet.

Jeg faldt ret tilfældigt over denne novellesamling, og læser normalt egentlig ikke noveller, men jeg havde lyst til at prøve noget andet. Allerede fra den første novelle var jeg dog fanget, og kunne knapt lægge bogen fra mig – ikke fordi novellesamlingen var fyldt af spænding, men på grund af sproget, bogen er holdt i. Selv om historierne er små og dramaerne det samme, så er bogen så dragende, at man hele tiden tænker “jeg kan godt lige snuppe 5 sider mere”, men inden man får set sig om, er der gået ½ time og 50 sider i stedet.

Anna Grue formår med sit sprog at skabe drama og intensitet i selv små, korte noveller. Selv om de er korte og det kun er et lille afbræk af en større verden, så drages man ind og er med på første række, i alt der sker. Man føler, tænker og er bare helt med fremme, for det sørger hun for med sit levende sprog og sympatiske hovedpersoner.

Historierne er simple, men formår alligevel at dreje og twiste, så man ikke er forberedt på, hvor man bliver ført hen og hele tiden er nødt til at vende næste side, fordi man da liiige skal se hvordan det går personen. Når man så når slutningen af den ene novelle, er man jo næsten med det samme nødt til at begynde på den næste, fordi man har lyst til at vide alt om det næste univers. At nogle af menneskene og scenarierne går igen fra novelle til novelle er en sjov ting, som kun gør historierne større og mere komplette. I det hele taget, er forfatteren god til at lave en komplet novelle, på trods af den korte tid og længde. Man sidder ikke tilbage med følelsen af, at der var noget man ikke fik med, eller lignende.

Er man i humør til kortere historier med twist og glimt af livets mange facetter, så er samlingen noget for én.
Især hvis man samtidig kan lide humor og historier uden den store dramatik eller pomp og pragt.
Jeg er i hvert fald fan af denne novellesamling.

Skriv et svar