“Endelig os” af Julie Kenner

"Endelig os" af Julie Kenner

4_5

Titel: “Endelig os” | Forfatter: Julie Kenner | Forlag: Politikens Forlag

ISBN: 9788740027860 | Udg. dato: 29-10-2015

Damien Stark er smuk, stærk og krævende. Han er svaret på en længsel i mig, ingen andre har nået. Men under det succesfulde ydre bærer han på mørke hemmeligheder fra en barndom, der står i ruiner. Han finder fred i vores fælles ekstase, og flammen mellem os brænder klarere for hver dag, der går.Vores passion er inderlig, besættelsen uundgåelig. Men selv ikke Damien kan flygte for evigt eller beskytte os mod fortidens dæmoner, som stadig lurer.

Jeg læste de to foregående bøger på meget kort tid, og genlæste dem også inden jeg ventede på den sidste del. Jeg var helt og aldeles vild med de to første af Julie Kenner – “Slip mig fri” og “Tag mig”, og forventede nok også ret meget af hendes slutning i “Endelig os”. Jeg slugte “Endelig os” på meget få timer, og det var en umådelig stor page-turner uden tvivl, men mine forventninger til bogens sidste del, blev alligevel ikke helt mødt.

Sproget i “Endelig os” er som i de tidligere flydende, lidenskabeligt, let og til tider med en del humor. Som læser drages vi og ønsker hele tiden at læse videre, for vi har det godt undervejs. Samtidig er vi med helt fremme, føler frustrationens magt, frygten og ikke mindst lidenskabet og besættelsen. To sjæle der har lidt så meget, men som har fundet hinanden og nu har behov, besættelse og dyb kærlighed imellem sig.

Undervejs i bogen er der mange udfordringer hvor det hele er lige ved at gå galt, og der bygges meget op til det store plot undervejs. Jeg må dog sige, at jeg synes det endte forholdsvis antiklimatisk og det skuffede mig. Forfatteren har en stor evne med sit sprog, og har brugt det rigtig godt igennem alle bøgerne, men jeg synes hun slap lidt for nemt om plottet i “Endelig os”. Den afrunder serien rigtig godt, og jeg er i det hele taget stadig stor fan af serien og forfatteren, men jeg kan alligevel ikke lade være med at have følelsen “Nå, var det alligevel bare det?”.

Jeg vil stadig anbefale bogen, og den får også 4 ud af 5. Jeg vil klart genlæse hele serien på et tidspunkt, for historien deri er ikke blevet dårligere. Mine forventninger var denne gang bare en anelse større end hvad jeg fik.

2 thoughts on ““Endelig os” af Julie Kenner

Skriv et svar