“Parallelsamfundet” af Dorte Bakbo

"Parallelsamfundet" af Dorte Bakbo

4_5

Titel: “Parallelsamfundet” | Forfatter: Dorte Bakbo | Forlag: Mellemgaard

ISBN: 9788793305274 | Udg. dato: 26-11-2014

Anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard

Den 21-årige Celina Smith vil læse psykologi på universitetet i Charlotteville. Hendes søgen efter en studiebolig fører hende til en gammel herskabsvilla på Forest Road få kilometer fra universitetet. Herskabsvillaen huser ni tilsyneladende helt almindelige unge mennesker, som tager godt imod hende og inddrager hende i deres aktiviteter. Husbestyreren John og hans højre hånd Craig udviser særlig interesse for hendes trivsel. Alt går sin rolige gang, mens hun venter på svar fra universitetet. Hvad Celina ikke ved, er, at herskabsvillaens beboere tilhører et parallelsamfund og har deres helt egen dagsorden for hende. En dag, hvor hun kommer hjem fra en indkøbstur, kalder John hende ind på kontoret. Han giver hende en chokerende meddelelse, som kommer til at vende op og ned på hendes tilværelse.

Alene bagsideteksten fangede mig med det samme, og gav mig lyst til at læse bogen. Lysten til det, blev ikke mindre efterhånden som jeg kom igang. Forfatteren har i “Parallelsamfundet” skrevet en fængende og interessant bog, der både underholder og giver et skræmmende indblik i kulturen i en sekt, eller hvad man skal kalde samfundet.

Celine er en sympatisk hovedperson, som slet ikke ved, hvad hun går ind til, da hun finder et værelse i en herskabsvilla. Indenfor kort tid, vendes hele hendes liv og måde at se ting på op og ned. Hun beholder sin sympatiske personlighed, men tvinges til at gå på kompromis med andre områder.

Jeg skal i sagens natur ikke kunne begive mig ud i hvor realistisk bogen er for et parallelsamfund, men den giver i hvert fald et interessant billede. Det er ikke udelukkende negativt, men kritisk omend også med sine positive sider. Jeg ved ikke meget om parallelsamfund, men min idé er ikke rosenrød, men bogen formår at informere, interessere og give mig lidt flere nuancer. Derudover er der følelser, kærlighed og personlig udvikling, hvilket kun er en kæmpe bonus.

Den eneste grund til, bogen kun får 4 ud af 5 er at jeg godt kunne have tænkt mig en længere historie. Slutningen var for mig en lille smule “hurtigt overstået” og jeg sidder tilbage og ønsker en fortsættelse. Jeg føler mig lidt uafsluttet, men historien er fantastisk skrevet og formidlet. Jeg er klart fan, og vil anbefale bogen til andre.

Skriv et svar