“Kaninmassakren” af Jesper Wamsler

Boganmeldelse af Hende Jensen blog - "Kaninmassakren" af Jesper Wamsler

Titel: “Kaninmassakren” | Forfatter: Jesper Wamsler | Forlag: PeoplesPress

ISBN: 9788771597813 | Udg. dato: 11-02-2016 | Sideantal: 496

Anmeldereksemplar fra Plusbog.dk

En familiefar finder sin datters kaniner massakreret til døde af ukendte gerningsmænd og bliver besat af hævnfantasier. Han begiver sig ud på en farlig færd ind i sit eget mørke. Og nabolagets. Det kan være svært at skelne.   Det samme oplever Hans, da hustruen Rita kommer hjem fra frisøren og ser ældre ud, end hun plejer. ”Du betaler for at se gammel ud,” vrisser Hans, det arbejder sig op i ham, og han tager en overrumplende hævn.   I Jesper Wamslers KANINMASSAKREN lurer et stort uigennemtrængeligt mørke i samlingens ti historier, der alle er fortalt af personer, som har været ude for en eller anden for dåd eller udåd – med uventede, morsomme eller voldsomme konsekvenser til følge.

Hvad gør almindelige mennesker, når de begår, eller bliver udsat for en udåd? Hvordan føles og udmyntes hævnen for at rette op på udåden?

Det er hvad Jesper Wamsler tager os på eventyr gennem i ”Kaninmassakren”.

Vi møder to søstre, der sjældent ses og egentlig ikke har det bedste forhold indbyrdes og får lov at overvære at de mødes i anledning af et dødsfald og oplever hvordan deres indbyrdes forhold er bygget op delvist om hævngerninger. Ligesom vi møder Henning, der overværer omsorgsvigt og må tage affære, selv om det leder ham til selv at smage hævnen begået af en anden med de konsekvenser det har. Vi får også historien der lægger navn til bogen. Historien om kaninmassakren er den mørkeste historie med dybe følelser, der stikker langt dybere end nogle kaniner. Den er billedet af hvad hævn er og hvordan det kan trække dybe og mørke spor både i personen, livet og alle de omkringværende. Dem og flere, giver os en bog med en samling noveller, der alle fortæller os om almindelige mennesker, der tager os med gennem deres liv og dagligdag når et eller andet uventet sker og de mærker at blive forurettet og hvad den følelse gør ved dem. Vi kender følelserne, og humoren i fortællingerne giver os smil på læben, mens vi læser os gennem handlingerne hvor vi i nogle tilfælde måske kan genkende os selv.

Jesper Wamsler formår med sit sprog at gøre sin bog tankevækkende skrækkelig, samtidig med den er morsom og letlæselig. Bogen er nede på jorden; enhver kan være med og alle kan relatere til handlingerne på den ene eller anden måde. Alle har prøvet at føle sig forurettet eller selv gøre noget mod nogen, som har ledt til hævn på den ene eller anden måde. Enhver kan relatere til følelsen af at ville stille nogen til ansvar eller direkte få hævn over noget. Jesper Wamsler har ramt plet med sin bog og gjort en masse dystre følelser til både tankevækkende men også morsomme

“Kaninmassakren” er en god, sjov bog, og får 4 ud af 5 her.

Print Friendly

One thought on ““Kaninmassakren” af Jesper Wamsler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *