“Som ulve er færrest & får er flest” af Palle Vibe

Posted in Boganmeldelse

"Som ulve er færrest & får er flest" af Palle Vibe - bogsanmeldelse - Jensens bogblog

4_5

Titel: “Som ulve er færrest & får er flest” | Forfatter: Palle Vibe

ISBN: 9788740911459 | Udg. dato: 15-10-2015 | Sideantal: 53

[ Anmeldereksemplar fra forfatteren ]

Det er med ulve som med får, at skønt forskellige som dag og nat, kan de ikke leve uden hinanden. Men hvad der for ulve er uomtvistelig logik, er for får kun én mulighed blandt flere. Og hvad der for får er den eneste sandhed, er for ulve at finde mellem denne verdens største gåder.
Så læs om de forskelle og ud­fordringer, som ulve og får står overfor i kampen med hinanden og for hinanden i forsøg på indgå i det vanskelige parfårhold og få et helt nyt syn på kønnenes roller.

Bogen her er skrevet med lune og glimt i øjet, det er man som læser ikke i tvivl om. Den er hamrende opdelt i traditionelle kønsroller og ikke særlig moderne på det punkt. Det er nok også det, der gør den så morsom. Egentlig er det jo bare en let fortælling nærmest i børnehøjde om mænd og kvinder. Den fortæller om forskellige og ligheder, dog på en så overfladisk og “tegneserie”-agtig måde at det kun kan bruges til at bringe smil på læben. Kvinder er de følelsesladede får, der elsker makeup, tasker og at shoppe. Mænd er ulvene, der elsker at grille og mekanik, men som hader at blive trukket med ud at shoppe. De er unuancerede og simple, nok også lidt for simple.

Det er en lille, munter fortælling som er letlæselig og munter, men som ikke bringer noget nyt eller interessant frem.
“Som ulve er færrest & får er flest” er holdt i en fin længde i forhold til dybden af emnet. Det bedste ved bogen, vil jeg dog næsten sige, var de søde tegninger deri.

"Som ulve er færrest & får er flest" af Palle Vibe - boganmeldelse Jensens bogblog

"Som ulve er færrest & får er flest" af Palle Vibe - boganmeldelse Jensens bogblog

"Som ulve er færrest & får er flest" af Palle Vibe - boganmeldelse Jensens bogblog

Den får de 4 hjerter for smilet på læben, de søde tegninger og det lille, muntre og letlæselige indspark i en ellers seriøs hverdag.

6. april 2016
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Status for Juni 2016 (og yderligere opsamling)

    […] girl (februar)” af Audrey Carlan (133 sider) “Som ulve er færrest og får er flest” af Palle Vibe (53 sider) “Hjertets måner” af Hugo Thomasen (138 sider) […]

    15. juli 2016 at 12:55
  • Reply Book haul #1

    […] “Som ulve er flest & får er færrest” af og fra forfatter Palle Vibe […]

    17. april 2016 at 21:24
  • Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.