Ærlighed og anmeldereksemplarer

Ærlighed og anmeldereksemplarer - Jensens bogblog
Anmeldereksemplarer fra HarperCollinsNordic

I starten da jeg læste med på diverse bogblogs, længe inden jeg selv begyndte at blogge, studsede jeg over termet “anmeldereksemplarer”. Egentlig tænkte jeg nok bare at det da var fedt at være så god en bogblogger at forlag mv. kunne bruge personens meninger til noget. Jeg vidste ikke meget om den verden..

Tiden gik, jeg begyndte selv at blogge, og som det skred frem, fik jeg selv kontakt til forlag, forfattere mv. som tilbød mig anmeldereksemplarer. Seriøst, de kunne bruge min mening til noget!?.. Den første bog jeg anmeldte var med en smule ærefrygt – for kunne de nu lide min anmeldelse… Allerede fra starten gjorde jeg klart med mig selv, jeg ville være nødt til at være ærlig. Alle anmeldelser skulle ske ud fra mit eget hjerte, for ellers kunne ingen bruge det til noget. Det her bogbloggeri er min verden. Det er mit pusterum og der hvor jeg kan få tanker, følelser og oplevelser med bøger ned på skrift, dele lidt af mig og give andre noget med. Det kan hverken andre eller jeg selv bruge til noget, hvis jeg anmelder ud fra hvad modparten ønsker.

Med tiden har jeg bemærket at “anmeldereksemplar” kan have både en positiv og negativ klang for folk. Nogle undgår endda blogs eller bloggere, som blogger om anmeldereksemplarer.. Det synes jeg er trist. Som reglerne er, skal en bogblogger nævne når noget er et anmeldereksemplar. Det skal nævnes i indlægget, så læsere er klar over at der er tale om “reklame”. Det har jeg intet imod. For mig et det fint – et forlag, en forfatter, fordelsklub eller andet giver mig en bog, jeg gerne vil læse, og jeg fortæller mine læsere, hvem der er den søde afsender. Det er for mig naturligt og noget-for-noget. Det eneste jeg forpligter mig til, er så at skrive en anmeldelse af pågældende bog. Jeg forpligter mig ikke til hvad anmeldelsen skal indeholde, hvordan den skal skrives, hvad bedømmelse jeg giver bogen eller noget som helst i den retning.

Når jeg læser en bog, anmeldereksemplar eller ej, læser jeg den med hjertet. Jeg bedømmer fra 1-5 ud fra hvad bogen får mig til at føle. Er det en bog, jeg skuffes over, eller som slet ikke er mig, hænger vi i den lave skala, mens bøger der får mig til at grine, græde, føle og tænke, topper skalaen. På bloggen ligger der bedømmelser fra begge ender og midt imellem. Læser man meget med, vil det dog fremgå at der er flest positive bedømmelser fra min hånd. Det har sin simple forklaring – jeg er god til at screene bøger. Jeg screener altid om det er noget, jeg mener vil falde i min smag. Jeg afviser mange bøger fordi jeg ved, de slet ikke vil være mig eller jeg vil skulle kæmpe mig igennem dem. Jeg kan dog godt lide at udfordre min egen smag og blive overrasket, så indimellem læser jeg også noget, jeg ikke er sikker på, som kan falde positivt eller negativt ud. Derudover er der altid risiko for at en bog med høje forventninger kan skuffe, eller omvendt. Men da jeg primært læser de genrer, jeg holder så frygtelig meget af, bliver det til mange positive oplevelser – heldigvis – som selvfølgelig belønnes på i bedømmelsen og på bloggen.

Når alt det her er sagt, så er det egentlig bare for at udtrykke mine tanker omkring det med ærlighed kontra anmeldereksemplarer. Jeg mener sagtens det kan hænge sammen, og det ser jeg heldigvis mange andre, der også mener. Jeg er glad for mine samarbejder, og nyder de læseoplevelse det giver i hverdagen. Jeg elsker at få lov til at udtrykke mine oplevelser og følelser efter at have vendt sidste side i en bog, ligesom jeg nyder af at give andre lidt med på vejen, og måske i sidste ende kunne bidrage til at der læses lidt flere gode bøger.

Skriv et svar