“London Road” af Samantha Young

"London Road" af Samantha Young - boganmeldelse på Jensens bogblog

5_5

Titel: “London Road” | Forfatter: Samantha Young | Forlag: Flamingo

ISBN: 9788702197211 | Udg. dato: 22-04-2016 | Sideantal: 310

[ Anmeldereksemplar fra Forlaget Flamingo ]

Med en fraværende far og en uduelig mor har Johanna Walker altid taget sig af sin lillebror Cole. Hun arbejder hårdt for at opretholde facaden og skjule sandheden om sin familiesituation, og selv de mænd hun dater, er valgt med udgangspunkt i at sikre Cole den bedst mulige fremtid.
Cameron MacCabe, den sexede, nye bartender på arbejdet er anderledes end alle andre mænd, Jo har mødt – og det slår hurtigt gnister mellem dem. Men selv om Jo for første gang nogensinde er fristet til at sætte sig selv først, tør hun ikke sænke paraderne og vise Cam, hvem hun i virkeligheden er.
Men da Cam flytter ind i lejligheden under hende, kan Jo ikke længere fornægte den store tiltrækning mellem dem – især ikke fordi Cam er stålsat på at afdække alle hendes hemmeligheder og virkelig lære hende at kende. Også hvis det kræver hårdt arbejde …

Jeg havde mine betænkeligheder ved denne bog fra starten. Jeg var helt og aldeles vild med “Dublin Street” og forgabt i Joss og Braden. Jo blev allerede introduceret i den bog, som en lettere tøjte-agtig pige konstant på udkig efter en sugardaddy. Jeg var ikke vild med den personlighed, og langtfra sikker på, jeg ville komme til at holde af bogen. Det blev dog gjort til skamme, da vi lærte Jo nærmere at kende.

Vi får straks serveret en anden side af Jo. En følsom kvinde, som gennem sin opvækst med en far der skred og en alkoholisk mor der er led når hun drikker, altid har været mere mor for sin lillebror Cole, end hun har fået lov at være barn og ung. Hun har skullet battle langt være ting end man umiddelbart tror til at starte på, og vi forstår omgående at der er mere til hende end først antaget. Mine fordomme røg i hvert fald i skraldespanden med det samme jeg begyndte at læse.

Jo kæmper hele tiden for at der er penge nok. Moren er uduelig og Cole skal passes på. Hendes job giver ikke meget og derfor søger hun hele tiden tilflugt ved mænd. Mænd der kan betale og give økonomisk stabilitet og tryghed. Ind i hendes skærmede liv på London Road vader Cam. Intet mellem Cam og Jo er kærlighed ved første blik, faktisk virker det som om Cam har lige så mange fordomme om Jo som vi andre havde til en start, og måske flere til. Men langsomt og sikkert, bliver han interesseret i at folde Jo ud og komme under huden af hende, godt fulgt op af den elektriske stemning mellem dem. Vi bliver vidne til en dyb kærlighed og en altomsluttende gnist som for alvor tager fart da Cam flytter ind nedenunder på London Road.

En sandhed om mit liv, som jeg ikke havde været villig til at indse før, begyndte at trænge sig på i løbet af de næste par uger.
Sandheden var, at mit liv i nogle år efterhånden havde været det samme dag efter dag: Det havde været begrænset, bedøvet, som om alle farver var dæmpet af skyggen fra en mur. Bag den mur gik jeg rundt i den samme uniform hver dag – hvis jeg ville være rigtig melodramatisk, ville jeg sige, at min uniform var en kedelig orange kedeldragt. Men i løbet af de næste få uger følte jeg langsomt den uniform blive slidt, revet i laser og flået af min krop, mens jeg klatrede over muren til den anden side.
Nu forsvandt muren langsomt bag mig, skyggerne var jaget på flugt, og jeg kunne se alle livets klare farver.
Fordi jeg tilbragte tid sammen med Cam.

Jeg er meget vild med forfatteren til serien, og synes faktisk at “London Road” er markant bedre end forgængeren. Der er kælet mere for deltaljerne, og historien er mere fuldendt. Der er ikke sprunget for hurtigt nogle steder, og der er dvælet nok ved de forskellige scenarier. Det er helt klart en fantastisk læseoplevelse.

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *