“Beautiful Bastard” af Christina Lauren

 Beautiful Bastard af Christina Lauren - boganmeldelse på Jensens bogblog

5_5

Titel: “Beautiful bastard” | Forfatter: Christina Lauren | Forlag: Rosinante & Co

ISBN: 9788763844277 | Udg. dato: 24-12-2015 | Sideantal: 288

En ambitiøs assistent. En perfektionistisk chef. En tiltrækning de ikke kan modstå.
Chloe Mills er ung, kvik og ambitiøs og godt på vej mod sit drømmejob. Hun har bare et problem: sin chef. Bennett Ryan er arrogant, krævende og urimelig – og fuldkommen uimodståelig. I sandhed en Beautiful Bastard .
Efter en årrække i Frankrig er Bennett hentet hjem til Chicago for at indtage sin plads som chef i familiens mediekoncern. Han ved hvad han vil, og trods rygter om det modsatte har affærer på kontoret aldrig været hans stil. Men han havde aldrig forestillet sig, at hans assistent ville være så sexet og samtidig så provokerende med sit lille uskyldige smil. Og inden længe er han parat til at bøje alle regler og kaste sig over hende, på kontoret, i elevatoren, i parkeringskælderen, overalt.
Begge prøver de at modstå den heftige gensidige tiltrækning, men snart vikles de ind i et spind af begær og besættelse, og en pirrende magtkamp begynder – for hvad er værst at miste jobbet eller overtaget over den anden.

“Beautiful bastard” har jeg købt ved Plusbog af simpel interesse. Coveret fangede mig overhovedet ikke, det synes jeg faktisk er sådan lidt.. Ja ikke det mest hverken sexede eller interessante, men teksten om bogen til gengæld..

 Beautiful Bastard af Christina Lauren - boganmeldelse på Jensens bogblog

Det er jo selvfølgelig lidt “det sædvanlige” med magtfuld og spændende mand og ung, uskyldig pige, men jeg kan godt lide aspektet med allerede fra starten at vide, jeg skal forvente mig en arrogant stodder. Det giver lidt mere kant til historien allerede i tanken.

“Jeg sætter pris på, at De gav mig kaffe, da De lavede noget til Dem selv, miss Mills, men hvis jeg ønskede at drikke mudder, ville jeg selv have skovlet lidt havemuld op i mit krus her til morgen.”

Personerne

Bennett Ryan fremstår virkelig som en arrogant stodder fra starten i bogen. Fra første side; jeg kunne slet ikke døje ham. For pokker, han irriterede mig vildt og voldsomt. Han var konstant sur, irriteret og søde Chloe kunne overhovedet intet gøre rigtigt. Nøj det strøg mig mod hårene, og jeg tænkte bare at det blev en lang bog at komme igennem, og hvordan hun dog nogensinde kunne finde ham interessant eller tænke på at have sex med ham! Chloe derimod er en sød og loyal pige, der arbejder virkelig hårdt på sin karriere og på ingen måde vil tage genveje eller komme til tops på anden en ærlig måde. Hun gør sit bedste hele tiden og er i det hele taget beskrevet som en meget sympatisk person. Indrømmet, det irriterede mig da hun begyndte at falde for Bennett, især fordi han som person irriterede mig vildt.

“Er der en god grund til, at det tager Dem en evighed at bringe kontraktudkastene ned til den juridiske afdeling? Eller er det dagdrømme om bondedrengene derhjemme, der tager al Deres tid?”

Historien

Pludselig ændrer alt sig. Både Bennett og Chloe udvikler sig og historien laver tvist og tackler læseren fuldstændig. Der kommer følelser, uventede oplevelser og ting vi både elsker og hader. Jeg elskede forfatterens beskrivelser og de følelser hun formår at putte ind i selv de mest enkle sætninger:

“Jeg har ikke lyst til at gå ud af den dør og miste alt, hvad vi fandt herinde i dette værelse.”

I selv de mest enkle sætninger ligger der så mange løfter og følelser, og det har forfatteren virkelig gjort godt. Samtidig er der brugt meget humor, at jeg aldrig helt var forberedt på det næste der ville komme. Mange steder trak smilet op af sig selv, bare ved helt enkle kommentarer:

“Jeg vågnede ved, at min hovedpude blev rykket væk under mit hoved, og Chloe mumlede et eller andet usammenhængende om spinat og hotdogs.”

Genren

Selvfølgelig minder “Beautiful bastard” om flere andre i samme genre. I bund og grund er det jo en genre med “Fifty shades”, “Crossfire” og lignende serier. En genre hvor alle har nogle af de samme aspekter. Jeg har endnu ikke læst andet af Christina Lauren. Jeg ved heller ikke om jeg vil fortsætte i serien idet der skiftes hovedpersoner i hver bog. Jeg kan bedst lide serier hvor jeg følger udviklingen af personerne, men det vil tiden vise. Jeg er i hvert fald meget imponeret over både selve historien i “Beautiful bastard” og forfatterindens måde at skrive på og bruge sit sprog. Det er både levende, fængende og humoristisk, samtidig med det drypper af følelser på alle måder.

Jeg kan helt klart anbefale “Beautiful bastard” til alle, der ligesom jeg, elsker en god kærlighedshistorie med alle aspekter, inkl. kærlighed, erotik, sorg og sex.

One thought on ““Beautiful Bastard” af Christina Lauren

Skriv et svar