Sniksnak #1 – Min oplevelse med stress

Den opmærksomme har måske lagt mærke til at aktiviteten her på bloggen pludselig dalede i maj. Faktisk blev der kun skrevet 1/3 af det antal indlæg der kom måneden forinden.. Ikke at jeg sammenligner generelt set altså, jeg har jo ikke en kvote der skal skrives eller lignende.. Der mangler også noget optælling over læsning mv., men alt har sin årsag… En rigtig træls arbejdssituation endte pludselig ud i at jeg viste lidt for mange symptomer på stress. Det var en rigtig voldsom oplevelse for mig.

Jeg gik fra at have overskud og lyst til min hverdag, læse i bussen til og fra job og glæde mig til at stå op hver dag, til knapt nok at kunne slæbe mig ud af sengen, have trang til at tude konstant og sove i bussen til/fra job hver eneste dag. Faktisk holdt følelsen af stress ved længe. Jeg har været ude af jobbet i snart en måned, men det er først for nylig at mit overskud er begyndt at komme tilbage. Jeg husker stadig rigtig dårligt, og der skal heller ikke meget pres til før jeg begynder at kunne føle mig stresset, men det kommer lidt efter lidt.

Da jeg mistede mit overskud, mistede jeg også lysten til at læse. Jeg stoppede faktisk nærmest fra den ene dag til den anden med at læse. Jeg sov pludselig i bussen og fik ikke brugt de sædvanlige 3 timer på læsning, ligesom jeg gik i seng uden at læse, og så var der pludselig ikke noget at blogge om. Faktisk havde jeg heller ikke lysten til at blogge. Jeg kunne bruge lang tid på at sidde og stirre ud i luften, i stedet for at lave noget, og det var vildt surrealistisk for sådan er jeg ikke normalt.

Lige nu vender min lyst og overskud langsomt tilbage efterhånden som følelsen af stress fortoner sig. Det var en vanvittig ubehagelig oplevelse, og jeg håber aldrig at komme i sådan en situation igen. Jeg har adskillige anmeldereksemplarer liggende på hylden, som jeg endnu ikke har fået læst, men for at det hele skal fortsætte af lyst og overskud tager jeg bare den bog, som jeg nu har lyst til at læse uden at spekulere på om den kan/skal anmeldes eller hvor den er fra. Lige nu er lysten der til kærlighedshistorier hvor jeg kan grine, græde og føle, så det er hvad der bliver læst mest af.

2016-06-11 14.12.26

Tidligere idag, på tæppet på græsplænen i skyggen fra parasollen, færdiglæste jeg “Beautiful bastard” af Christina Lauren. Masser af følelser, lige noget for mig. Jeg skal lige lære forfra at det er okay bare at slappe af, uden at have noget at skulle. Det er en ny følelse, som det tager noget tid at blive fortrolig med. Men det er meget rart at få lov til nu. Jeg har brug for det, kan jeg godt mærke.
“Beautiful bastard” var i øvrigt en rigtig god læseoplevelse, der frarøvede mig en del nattesøvn. Den bliver anmeldt på bloggen en af de kommende dage, når jeg har summet nok over den. Min hjerne skal lige have lov at blive ordentlig færdig med den, for den var godt intens. Det er én af dem, der bliver hos mig i nogle dage efter slutningen.

Nu tror jeg til gengæld bare, jeg vil krybe under dynen med en ny bog, som jeg endnu ikke har valgt hvad skal være. For en gangs skyld har jeg flere på ‘currently reading’ listen som jeg så småt er gået igang med, bl.a. “ENSOMmerfugl” af Gabriella Ullberg Westin og “Den perfekte dag” af Elin Hilderbrand. Af dem, bliver det nok sidstnævnte der vinder. Sommeren er over os. Selv om det vist ikke lyder på så mange sommerdage i den kommende tid, er det tiden for kærlighed, følelser og masser af det. Det gælder også i bogverdnen – for mig i hvert fald.

Har du erfaring med stress eller andre situationer hvor overskud forsvinder helt?
Hvad læser du for tiden?

2 thoughts on “Sniksnak #1 – Min oplevelse med stress

  1. Hej. 🙂
    Jeg plejer ikke at kommentere; følger (og læser) en del forskellige blogs. Oplæser/fortæller egne tekster, + lidt performance etc.
    Men lige dette indlæg kan jeg personligt/privat relatere til:
    Det er lidt en solstrålehistorie, men på ret så tung baggrund.
    Har i mere end 5 år haft symptomer der minder om Stress og/ell klinisk depression, men diagnosticeret som alt muligt andet… Og stress/depression udelukket ad flere gange. Symptomer: Primært kronisk træthed, udmattelse, mngl evne t at restituere, søvnproblemer, vægttab, etc. Derpå s’føli’ koncentrations- og hukommelsesbesvær, og progressivt, dvs bare værre og værre… Ved årsskiftet 15/16 var jeg så langt nede i “aktivitetsniveau” at det var på grænsen til at eksistere. En række af de mere diffuse diagnoser; BDS/CFS, ME, Neurasteni (Gl. diag.!), etc.: Men intet somatisk; jeg var “den mest syge raske person” de forsk hosp-afd undersøgte. Så langt så skidt.
    Et yderst vedholdende/stædigt læge-team på MEA/AUH blev ved med blodprøver, scanninger, etc. OG endelig! Binyrer i udu; det såkaldte “stress-hormon” (apropos!) var fraværende; tal/måling stort set = 0. Produceres normalt som binyrebarkhormon. Og er iøvrigt livsvigtigt v feber og infektioner. Nok så væsentligt; mangel på er ca = de ovenst symptomer. Godtså. Efter en sidste kontrol-måling der bekræftede problemet for ca mnd siden, fik jeg udskrevet Hydrokortison. DÉT var en sindssyg men positiv oplevelse: På HELT bogstaveligt et par timer fik jeg AL den energi etc tilbage, jeg havde mistet over ca 5 år… Sådan, bang!, pludseligt. Ringede ligefrem til hosp for at spørge om det kunne passe??? Jo, hvis kroppen har manglet i lang tid, så…
    Nu er jeg næsten tilbage fuldt aktiv for min alder; stadig i indkøring, (dosering/regulering, bivirkninger etc), men det føles som et regulært mirakel! Skriver, er social, går ud om aftenen, (har ikke KUNNET de sidste par år), fungerer som for 4-6 år siden. Plejer at rejse 1 ell 2 gange årligt; har ikke KUNNET siden 2013. Skal afsted en mnd nu til juli… Dét er tiltrængt. Og det bedste “tegn” på en vellykket behandling!
    Har iøvrigt en ven der gik ned med stress/depression; det tog ham over et ½ år at komme sig…
    Alt dette blot fordi mine årelange symptomer minder om voldsom stress ell depression; dvs jeg forstår og føler med din beskrivelse. Fuld empati herfra, og håber du er kommet dig helt, eller gør. Mit lange og reelt handicappende sygeforløbs slutning: Ren Hollywood. 🙂
    Venligst, og tak for god blog…

    1. Hej Daniel

      Tak for din kommentar. Det var da også en ekstremt voldsom omgang, du er/har været igennem. Jeg har aldrig før taget det særlig seriøst med stress, depression mv. fordi det lidt er termer, der bliver brugt i flæng uberettiget.. Men nu forstår jeg langt bedre hvor slemt andre kan have det, omend mit er/var en meget mild grad. Jeg er glad for at høre det går meget bedre, selv om det sikkert er en hård kamp, jeg håber det bliver ved med at gå fremad – og rigtig god rejse 😀

      /Benedikte

Skriv et svar