#Fredagsbog – uge 26

#Fredagsbog vil jeg bruge på at fortælle hvad jeg er igang med at læse pt. og/eller hvad jeg regner med at bruge weekenden på at læse – ligesom jeg vil fortælle lidt om hvad jeg regner med eller håber på at læse lige sådan umiddelbart.
Det er kaldt #fredagsbog med hashtag (#) bare for skægs skyld, og fordi det samtidig er det tag, der bruges både på twitter og instagram om både mine og andres fredagslæsninger. Håber du kigger med 🙂

#Fredagsbog - "De smukkeste" af Karin Slaughter - Bogfinken bogblog

#Fredagsbog

Denne uges #fredagsbog, er faktisk slet ikke den, jeg i sidste indlæg nævnte jeg ville læste næste gang. Jeg vendte faktisk nærmere bøtten på hovedet og tog én af dem, jeg ville læse senere på sommeren. Min #fredagsbog i denne uge er nemlig blevet “De smukkeste” af Karin Slaughter. Det er en psykologisk thriller, sendt til mig af HarperCollinsNordic.

Jeg var i humør til uhygge, gåder, blod og lidt psykologisk spil. En psykologisk thriller af stjerneforfatteren Karin Slaughter burde kunne tilfredsstille det behov, så jeg fandt “De smukkeste” frem og slog op på første side.

Jeg er kommet 168 sider og 7 kapitler ind i bogen, og det er først nu den begynder at fange mig for alvor, men nu begynder tingene også at give mening. De forskellige fortællervinkler. Baggrundshistorierne mv. Så nu begynder den at være spændende!

Weekend-læsningen

Jeg forventer ikke at blive færdig med “De smukkeste” før weekenden er slut, så jeg har faktisk ikke planlagt andet læsning. Jeg vil stadig gerne videre igennem lidt anmeldereksemplarer.. Jeg regner med at efterfølge min #fredagsbog med den jeg forventede som næste, i sidste indlæg; “Barn nr. 8” af Kim van Alkemade.

Andet end læsning i weekenden

Nej.. Absolut intet planlagt. Faktisk kunne jeg ikke tænke mig en bedre weekend end mig i sengen med Salami (katten) på skødet, en kop varm kaffe eller the på natbordet og en god bog i hånden. Et tæppe eller dyne over benene og kun fuglekvidder og sagte regn udenfor. Aaaah…. Det vil være drømmen. Det går sikkert ikke sådan, men jeg kan vel drømme?

Har du nogle planer for weekenden? Hvad læser du?

Skriv et svar