#Fredagsbog – uge 27

#Fredagsbog vil jeg bruge på at fortælle hvad jeg er igang med at læse pt. og/eller hvad jeg regner med at bruge weekenden på at læse – ligesom jeg vil fortælle lidt om hvad jeg regner med eller håber på at læse lige sådan umiddelbart.
Det er kaldt #fredagsbog med hashtag (#) bare for skægs skyld, og fordi det samtidig er det tag, der bruges både på twitter og instagram om både mine og andres fredagslæsninger. Håber du kigger med 🙂

#Fredagsbog - uge 27 - Bogfinken bogblog

#Fredagsbog

Denne uges #fredagsbog byder på noget ret andet end det sidste jeg har læst. Jeg har lige været igennem både en psykologisk thriller, og derefter en forfærdelig bog om eksperimenter og hemmeligheder. Denne fredag er jeg begyndt på en sød historie i stedet. Min #fredagsbog er derfor den søde “Den perfekte dag” af Elin Hilderbrand. Jeg har hørt meget godt om den på forhånd, og jeg trænger til noget sødt og kærligt. Derfor blev det denne, som er sponsoreret af Gads forlag. Jeg er nået et godt stykke ind i den efterhånden. Jeg startede for længe siden, men kom først videre med den idag. Jeg tog et stykke i bussen, og så kører den som lydbog pt.

Weekend-læsningen

Jeg regner med at min #fredagsbog skal efterfølges af en ny krimi. Jeg ved ikke hvorfor, men det lokker lidt for tiden. Jeg har “ENSOMmerfugl” af Gabriella Ullberg Westin (sponsoreret af HarperCollinsNordic) liggende, som virker spændende. Den kunne nemt blive den næste. Måske det er vejret, der gør at det bliver den genre. Vejret lokker ikke til hede kærlighedshistorier lige pt. med alt det regn.

Andet end læsning i weekenden

Jeg har intet planlagt. Vejret giver mig hovedpine for tiden, så jeg planlægger ikke for meget. Jeg vil bare gerne slappe af og læse en masse. Det vil være fint for mig.

Har du nogle planer for weekenden? Hvad læser du?

2 thoughts on “#Fredagsbog – uge 27

  1. Da jeg ER i Lissabon, læser jeg den udmærkede ‘essay-guide’ om byen, i serien “Vide Verden”… Godt alternativ til alm guide!
    Desuden fandt jeg, og er positivt overrasket, “Beautiful Ruins” af Jess Walter. (Enkelt engelsk bog på loppemarked…) Og weekenden skal ellers bruges på at høre Fado i aften, i morgen er det EM-finale… På den lokale café: Fællesskab og sjov, uanset om man gider sprot eller ej…

    1. Hvor er det bare skønt med positive overraskelser. God rejse 😀

Skriv et svar