Anmeldelse: “Da hun forsvandt” (If I stay #2) af Gayle Forman

"Da hun forsvandt" (If I stay #2) af Gayle Forman - boganmeldelse - Bogfinken bogblog

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: “Da hun forsvandt” (If I stay #2) | Forfatter: Gayle Forman | Forlag: Gyldendal

ISBN: 9788702175493 | Udg. dato: 01-06-2015 | Sideantal: 221

Der er gået tre år siden den tragiske ulykke – og siden Mia forsvandt ud af Adams liv. Mia går på Juilliard i New York og har kastet al sin energi i celloen og den klassiske musik.
Adam lever rockstjernelivet på USAs vestkyst med paparazzi og kendis-kæreste.
Men ved et tilfælde mødes Mia og Adam i New York og har en enkelt aften sammen. Imens de udforsker byen, genopdager de fortiden og åbner deres hjerter for fremtiden – og for hinanden.

If I stay

Jeg elskede fra start “Hvis jeg bliver” og den rørte mig meget. Derfor gav det sig selv at jeg fortsatte videre over i “Da hun forsvandt”. Det er virkelig en rørende serie, hvor forfatteren har gjort sig umage med at røre mange følelsesflader for ikke bare at skabe en simpel kærlighedshistorie blandt to unge mennesker, men skabe noget der rører hjertet.

"Da hun forsvandt" (If I stay #2) af Gayle Forman - boganmeldelse - Bogfinken bogblog

Historien

Vi springer direkte ind i at Mia er blevet en succesfuld cellist på Juilliard. Adam er blevet rockstjerne med kæmpe succes. Vi får fra starten ikke af vide hvorfor, de ikke længere er sammen – kun at Mia forlod Adam efter ulykken.

“Hun tog afsted til Juilliard i begyndelsen af september. Jeg kørte hende ud i lufthavnen. Hun kyssede mig farvel. Hun fortalte mig, at hun elskede mig mere end livet selv. Så gik hun igennem sikkerhedskontrollen.
Hun kom aldrig tilbage.”

Adam har en kendiskæreste, men han er ikke lykkelig. Efter ulykken og bruddet, gik han ned. Flyttede hjem til sine forældre, lod bandet i stikken og forlod nærmest ikke sengen i flere uger. Da han endelig gjorde, skrev han en bunke sange, som han tog med tilbage til bandet. Det skulle vise sig at blive deres største succes længe. Men årsagen, baggrunden til sangene og hvem Mia var i hans liv, var bandlyst at snakke om både internt og i pressen.
Mia til gengæld er blevet en succesfuld cellist. Hun skal spille til en koncert, som på nærmest magisk vis drager Adam til. Han overværer den, og det bliver starten på et magisk døgn i New York. Glemte følelser finder til overfladen mellem dem.

“En altødelæggende sorg
Et håb om en ny begyndelse
En kærlighed afstand ikke kunne slå ihjel”

Summa summarum

Jeg elsker If I stay serien. “Hvis jeg bliver” viste en kærlighedshistorie, der farves af en tragisk ulykke og hvilke vidtrækkende konsekvenser det fik. “Da hun forsvandt” viser personerne, der er vokset efter ulykken. De er kommet videre som de havde brug for, men der er følelser, der var blevet pakket væk, mellem dem. Følelser, der var for stærke og ødelæggende, på daværende tidspunkt.

"Da hun forsvandt" (If I stay #2) af Gayle Forman - boganmeldelse - Bogfinken bogblog

Det er en smuk og rørende historie, som både giver tårer i øjenkrogen og varmer hjertet.

Og så må jeg altså indskyde igen – jeg elsker (!) den her forside! Jeg elsker også forsiden på den første bog. De små billeder af historie, sat sammen til et stort med et citat. Det er så gennemført enkelt og fantastisk. Jeg er vild med idéen!

Print Friendly

3 thoughts on “Anmeldelse: “Da hun forsvandt” (If I stay #2) af Gayle Forman

  1. Jeg var ikke så begejstret for “Hvis jeg bliver”, men “Da hun forsvandt” KNUSELSKEDE jeg – og det er en af mine yndlingsbøger. Det er lidt sjovt, da det jo er 1’eren man normalt forelsker sig mest i…

    1. Jeg vil også sige, at der er mere til handlingen i 2’eren. Men ja, det er som oftest 1’eren der er fantastisk og 2’eren okay 😀

      /Benedikte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *