#Fredagsbog – Uge 34 - "Løftet" af Simona Ahrnstedt - Bogfinken bogblog

Anmeldelse: “Løftet” af Simona Ahrnstedt

"Løftet" af Simona Ahrnstedt - boganmeldelse - Bogfinken bogblog

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: “Løftet” | Forfatter: Simona Ahrnstedt | Forlag: Flamingo

ISBN: 9788702199093 | Udg. dato: 25-08-2016 | Sideantal: 486

[ Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Den smukke læge Isobel Sørensen har set det meste. Selv i de mest frygtelige situationer har hun formået at bevare roen, overblikket og sin faglighed. Lige indtil det går op for hende, at hendes hjertebarn, nonprofitorganisationen Medpax, har problemer. Nogen har stoppet pengetilførslen, og det virker som et personligt angreb.
Alexander De la Grip, den yngste søn i en af Sveriges mest magtfulde adelige familier, er en umoralsk jetsetprins kendt for to ting: Sit gode udseende og sine mange kvinder. I et forsøg på ikke at skulle konfrontere hverken ensomheden og virkeligheden, tilbringer han sit liv i en tåge af fester, sprut og sex. Men da Alexander møder den iltre, men smukke læge, er han ikke et sekund i tvivl. Isobel skal være hans næste erobring. Koste hvad det vil.

“Løftet” er den anden bog, i Simona Ahrnstedts serie omkring De La Grip m.fl. og den skuffer ligesom forgængeren “Arvingen” aldrig.

Personerne

I denne bog skifter vi fra Natalie og David, som vi fulgte i “Arvingen”. Nu følger vi lægen Isobel og playboy’en Alexander. Alexander er bror til Natalie. Han er kendt som playboy, damecharmør, jetsetprins.. Et liv fuld af sput, damer og uforpligtende sex uden bekymringer.
Han møder Isobel – ilter, temperamentsfuld, selvstændig og fuldstændig uinteresseret i ham, hans magt og hans tiltrækning. Hun finder hans liv og væren fuldstændig forkastelig, men så lærer hun ham at kende. Det er to fantastiske personligheder, Simona Ahrnstedt har fået beskrevet for os. Noget helt andet lurer under overfladen, end vi forestillede os.

Historien

Selv om det selvfølgelig er kærlighedshistorien om igen, så er der et ekstra aspekt i forhold til Isobels hjælpearbejde. Det er selvfølgelig historien om to mennesker, der indeholder meget mere end hvad man ser på overfladen. De mødes og forelsker sig, men skal gå så meget igennem for at ende sammen. Men! Det er alligevel rigtig godt skrevet af forfatteren. Hun har flikket en gængs kærlighedshistorie sammen, men på en absolut ikke-kedelig måde. Samtidig har hun bragt flere aspekter i spil og igen givet os en interessant historie. I “Arvingen” var det børs, aktier og familievirksomhed. I “Løftet” er det udenland hjælpearbejde, networking for at samle penge ind og fattigdom, vi lærer noget om. Det er en meget interessant måde at fortælle en historie på.

“Løftet” var ligesom forgængeren “Arvingen” en klar pageturner for mig. Den var underholdende og fuld af alle de følelser, der skal til i en god kærlighedshistorie. Skøn, skøn historie!

1 tanke om “Anmeldelse: “Løftet” af Simona Ahrnstedt”

  1. Pingback: Vovestykket af Simona Ahrnstedt ~ Bogfinkens bogblog

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.