"Før jeg forsvinder" af Paul Kalanithi boganmeldelse - Bogfinken bogblog

Anmeldelse: “Før jeg forsvinder” af Paul Kalanithi

"Før jeg forsvinder" af Paul Kalanithi boganmeldelse - Bogfinken bogblog

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: “Før jeg forsvinder” | Forfatter: Paul Kalanithi | Forlag: Lindhart og Ringhof

ISBN: 9788711709269 | Udg. dato: 19-09-2016 | Sideantal: 224

[ Anmeldereksemplar fra Plusbog ]

En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålet: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på? Paul Kalanithi var 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han fik konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag var han en læge, der behandlede de døende, den næste var han en patient, der kæmpede for sit liv. Paul Kalanithi døde i marts 2015, mens han skrev på denne bog. Hans efterladte hustru har skrevet bogens efterskrift.

Historien

Jeg var ikke klar over, hvad jeg skulle forvente, da jeg åbnede denne bog. Teksten om bogen lokkede mig og lovede en rejse. Det fik jeg. “Før jeg forsvinder” er en rejse på godt og ondt.
Paul Kalanithi fortæller beskrivende og levende om den rejse, han tager på. Han starter ud som velfungerende mand, på vej til at blive neurokirurg efter 10 lange års uddannelse der har tæret på parforholdet og sendt ham ind i større filosofiske overvejelser undervejs. Lige på nippet til at afslutte trængslerne med uddannelsen, får han konstateret lungekræft. Det skal blive starten på en rejse mod slutningen. Vi får lov at komme med i hele historien fra ham der behandler de døende til selv at være en døende, der kæmper for sit liv.

“Haren bevæger sig så hurtigt som muligt; hænder så hurtige, at man ikke kan se dem, raslende instrumenter, der falder på gulvet, huden, som åbner sig som et gardin, og kraniestykket er på bakken, før knoglestøvet lægger sig. Resultatet bliver, at åbningen måske skal udvides med en centimeter her eller der, fordi den ikke er placeret optimalt. Skildpadden derimod, bevæger sig adstadigt fremad uden nødvendige bevægelser; måler to gange, skærer én gang. Intet behøver blive gjort to gange, alt forløbet på en præcis og ordentlig måde. Hvis haren laver for mange fejltrin og hele tiden må korrigere dem, vinder skildpadden. Bruger skildpadden for meget tid på planlægningen af hvert enkelt skridt, vinder haren.”

Bogen

Jeg er utrolig positiv over at have læst bogen, hvis man kan udtrykke det sådan. Bogen var en rejse og en oplevelse. Der var meget filosofi indblandet i starten, men så tog sygdommen og den personlige beretning fat. Det ramte mig personligt, og især efterskriftet af Pauls kone. Det var rørende, dybt og følsomt. Jeg har den dybeste respekt for både forfatter og omgivelser, og er beæret over at have fået lov at følge på den sidste rejse gennem denne bog.

1 tanke om “Anmeldelse: “Før jeg forsvinder” af Paul Kalanithi”

  1. Pingback: Status #7 - september måneds læseoplevelser og debat - Bogfinken

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.