Nyt i stakken #4 – september

September måned har være rigtig gavmild, primært i anmeldereksemplarer. Min økonomi svinger ret meget for tiden og er forholdsvis stram, så bogindkøb på egen hånd bliver det ikke så meget til. Jeg har dog også en pæn stak ulæste bøger herhjemme, så det er okay.

September måneds indkøb

September måned nyanskaffelser - nyt i stakken #4 - Bogfinken bogblog

Et selvskrevent indkøb var selvfølgelig “Calendar girl: September”. Jeg læser troligt serien hver måned og er vild med den. Jeg køber dem som e-bog, men på et tidspunkt skal jeg have dem i fysiske bøger i stedet.

September måned nyanskaffelser - nyt i stakken #4 - Bogfinken bogblog

Jeg fik tilbudt “Som du ser mig” som anmeldereksemplar, men jeg havde ikke læst forgængeren. Derfor, selv om at den godt kunne læses som selvstændig, købte jeg “Som sendt fra himlen”. Jeg ville gerne læse dem alle i rækkefølge. Jeg var vild med den første i serien, og manglede egentlig bare det sidste puf til at købe den her. Det fik jeg, og den var lige så fantastisk som forgængeren.

September måned nyanskaffelser - nyt i stakken #4 - Bogfinken bogblog

“Er du okay, Marie” var en bog, jeg så ved nogle andre bloggere. Emnet mobning optager mig en del og jeg elsker bøger, der tager fat i emnet og lærer folk at mobning ikke er ok. Den her bog, har jeg kaldt “vigtig” et par gange. Det er den. Jeg elsker Anika Eibes måde at udtrykke en skrækkelig sag som mobning på. Den lærer fra sig, samtidig med den underholder.

Anmeldereksemplarer – fysiske udgaver

September måned nyanskaffelser - nyt i stakken #4 - Bogfinken bogblog

“Skyriel” af Lene Dybdahl er en vanvittig fin bog fra Forlaget Tellerup. Dens udtryk er jeg helt vild med. Histoien byder på fantasi i en kategori for sig selv. Det er den første i serien om Ovanienprofetierne, og jeg glæder mig til at slå op på første side.

“Min søsters hemmelighed” af Tracy Buchanan er en medrivende roman om forholdet mellem søstre, og hemmeligheder i familien. Den ser skøn ud og lyder rigtig interessant. Den kommer fra Forlaget Flamingo.

“Helt ude i hampen” 1 og 2 er et par skrøner af Mads-Peder Winther Søby. De kommer fra forfatteren selv, som jeg tidligere har læst og anmeldt et par historier for. De lover sjov og spas, og det glæder jeg mig til at se.

September måned nyanskaffelser - nyt i stakken #4 - Bogfinken bogblog

“Skyggezone” af Arne Dahl er fra Forlaget Modtryk. Det er en kriminalroman og den første i sin serie. Den lover spænding, fælder og seriemordere – alt det jeg godt kan lide!

Anmeldereksemplarer – e-bøger

September måned nyanskaffelser - nyt i stakken #4 - Bogfinken bogblog

“Som du ser mig” af Cora Carmack kommer, ligesom “Måske en dag” af Colleen Hoover fra Forlaget Lovebooks. Det er to fantastiske kærlighedshistorier, som kan, skal og bør anbefales til alle romantikere eller tilhængere af en god kærlighedshistorie.

“Før jeg forsvinder” af Paul Kalanithi, “Små synder” af Lissa Evans og “Min egen vej” af Mille Dinesen kommer alle gennem Plusbog.dk. De spænder vidt. Den første er en bog baseret på forfatterens egne oplevelser. Han gik fra sund og rask til at være en terminal kræftpatient. Dybt rørende historie skrevet på en virkelig fantastisk måde. Lissa Evans har skrevet en interessant bog om krigens rædsler kombineret med en lille intelligent drengs liv og oplevelser. Mille Dinesens bog handler om hendes egen diagnose med Sklerose og hvordan hun har tacklet den med naturlige remedier i stedet for den konventionelle fremgangsmåde.

“Syge sjæle” af Kristina Ohlsson kommer fra Forlaget Modtryk. Det er en gyser af format om en sag hvor en ung mand pludselig forsvinder. Den glæder jeg mig rigtig meget til at dele efterårets riv og rusk med.

“Mørke hemmeligheder” af M. Leighton kommer fra Gyldendal. Jeg har læst og anmeldt de forrige to i serien, og jeg måtte bare også have fat i 3’eren. De to forrige har budt på følelser, romantik og erotik. De har været intense og hede – og jeg glæder mig til at se om 3’eren kan hamle op med de forrige.

Bragte september dig nogle gode bøger og læseoplevelser?

Skriv et svar