“Skyriel” (Ovanienprofetierne #1) af Lene Dybdahl

Jeg har på et eller andet tidspunkt bildt mig selv ind, jeg ikke var den største fan af fantasy. Nu er det anden serie, jeg er gået igang med, som jeg bliver lidt blæst omkuld af, i fantasy-verdenen. Lene Dybdahl har skrevet en rigtig god roman med alt hvad der hører til young-adult og fantasy. Hun har skabt et univers, fri fra hvad man kender og fyldt det med skønne personligheder, historier og udfordringer. Der er fri leg indenfor alt, og det er befriende at være en del af.

"Skyriel" (Ovanienprofetierne #1) af Lene Dybdahl - boganmeldelse - Bogfinkens bogblog

Sponsoreret indlæg – anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: “Skyriel” (Ovanienprofetierne #1) | Forfatter: Lene Dybdahl | Forlag: Tellerup

ISBN: 9788758819785 | Udg. dato: 18-09-2016 | Sideantal: 561

En stormfuld vinternat kommer en pige til verden. Moderen får et foruroligende varsel om sin datters magiske kræfter og sender hende i hemmelighed bort til øen Josil. Her vokser Skyriel op hos magikeren Alainon, men hun er ikke som nogen anden pige på øen. Hun går på jagt, bander og bider fra sig, og gamle Alainon går hende på nerverne. Hvorfor vil han ikke fortælle hvor hun kommer fra? I hendes 16. år viser Dragevarslet sig på himlen. Det er første tegn på Ovanienprofetiens opfyldelse, og Alainon bliver nødt til at tale. Profetien spår at en stærk magiker vil dræbe kongen og tage magten. Det skaber panik i kongestaden, og kongen beordrer Ovanerrigets magikerslægter fængslet eller dræbt. Alainon bliver arresteret og sendt til det berygtede fængsel Darc Nox. Skyriel følger efter, fast besluttet på at redde ham. Det bliver begyndelsen på en rejse gennem et rige med grusomme pirater, skruppelløse sultaner og frygtelige søuhyrer.

"Skyriel" (Ovanienprofetierne #1) af Lene Dybdahl - boganmeldelse - Bogfinkens bogblog

Historien

Gennem 561 sider lærer vi den modige, magtfulde magiker, Skyriel at kende. Vi lærer hende at kende mens hun er i Alainons varetægt, men pludselig rives den kendte tilværelse op med rødder. Dragevarslet viser sig, Skyriel lærer at hun er magiker, og inden længe arresteres Alainon. Mange gemte hemmeligheder tvinges ud i lyset, og Skyriel tvinges nu ud på en omfattende rejse for at lære sig selv at kende, redde Alainon og ikke mindst sig selv.

"Skyriel" (Ovanienprofetierne #1) af Lene Dybdahl - boganmeldelse - Bogfinkens bogblog

Bogen her er den første i sin serie, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre. Samtidig må jeg nævne, at jeg elsker det visuelle udtryk på og i bogen. Både coveret, men også kortene og den grafiske opsætning ved alle kapitler, er jeg meget vild med. Det fuldender det hele godt.

Print Friendly

One thought on ““Skyriel” (Ovanienprofetierne #1) af Lene Dybdahl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *