På min ønskeseddel #3

“På min ønskeseddel” er et indblik i hvad jeg ønsker mig af boglige oplevelser og hvorfor. Det kan være alt fra en smuk forside eller en gavnlig selvhjælpsbog til bøger jeg sukker efter for læseoplevelsen. Det kan være alt mellem himmel og jord, men uanset blot en bog, som står på min ønskeseddel.

På min ønskeseddel #3 - Vinden i piletræerne af Kenneth Grahame - Bogfinken bogblog

“Vinden i piletræerne” af Kenneth Grahame

Vinden i piletræerne er den klassiske fortælling om vennerne Muldvarpen, Vandrotten, Tudse og Grævlingen. Historien om venskab og opdagelser, farer og loyalitet begyndte som en række godnathistorier, Kenneth Grahame fortalte sin lille søn, Alastair. Den blev udgivet første gang i 1908 og blev omgående en bestseller. Siden har bogen fortryllet generation efter generation over hele verden. Men selv de største klassikere fortjener et nyt udtryk og denne nyillustrerede udgave i David Roberts storslåede fortolkning inviterer nye læsere med på eventyr.

(Infotekst: Saxo)

På min ønskeseddel fordi…

Jeg faldt for bogen første gang jeg så den. Dens grafiske udtryk både udenfor og indeni er bare gennemført fantastisk. Den har de mest fantastiske illustrationer af modedesigner/hattemager David Roberts, som bare har formået at fange en helt ekstrem detaljegrad og fantasi.

Jeg har aldrig selv læst bogen eller historierne, men alligevel er det bare noget man kender til. Det er lidt ala gamle venner som man kender, men ikke ser for ofte. Jeg er sikker på, bogen vil egne sig til en hyggelig stund under dynen med dens muntre personligheder og smukke illustrationer.

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *