“Faldet” (After #3) af Anna Todd

Præcis da Tessa har besluttet at forfølge sin drøm og flytte til Seattle, ændres alting. Hendes far, som hun ikke har set i ti år, dukker pludselig op, og Harry skifter mening og vil ikke rejse med hende til Seattle. Han vil ikke fortælle hvorfor, og det vækker igen hendes tvivl og usikkerhed. Har de overhovedet en fremtid sammen?Tessa troede ellers, at Hardin var den eneste, hun virkelig kunne regne med nu. Men Hardin bliver rasende, da han fornemmer, at Tessa vil til Seattle, med eller uden ham. Tessa er forvirret. Alle Hardins hemmeligheder og utilregnelige vredesudbrud, den evige jalousi og skænderierne med den efterfølgende tilgivelse tærer på hendes kærlighed til ham.

Måske er deres kærlighed ikke stærk nok til, at forholdet kan holde? Og hvad sker der, hvis Tessa vælger at forfølge sine drømme og rejse alene, er det så endeligt forbi?

Faldet (After #3) af Anna Todd - boganmeldelse - Bogfinken bogblog
Bogfinken bogblog - 4 ud af 5
Titel: “Faldet” // Forfatter(e): Anna Todd // Forlag: PeoplesPress // ISBN: 9788771592207 // Serie: After #3 // Udg. dato: 20-10-2015 // Sideantal: 767 // Læst på: Dansk
Bogfinken bogblog
“After” serien byder på utroligt lange bøger med ufatteligt mange følelser involveret hele tiden. De formår at fange og holde koncentrationen på læseren mens man sendes igennem alle følelserne – lige fra vrede og frustration til sorg og dyb kærlighed. Jeg forundres og forbløffes mange gange undervejs og må alligevel bare vende side efter side.

Historien

I “Faldet” fortsætter vi hvor vi slap i “Tvivlen“. Tessa og Hardin har stadig sine udfordringer, men hun lærer at tackle ham. Hun har fået et godt bånd til både hans far og dennes nye familie, men også Hardins mor. Hun har venner og er nu også blevet tilbudt at komme til Seattle at arbejde. Det eneste, der ikke er godt er forholdet til Tessas mor. De har mere eller mindre brudt, og det går hende på. Samtidig modarbejder Hardin alle planer om Seattle, men vil ikke sige hvorfor. Det er en mulighed, der er for god til at afslå, men kan kærligheden holde til at hun vil til Seattle når han ikke vil? Tessa er nødt til at gøre op med sig selv hvad hun vil og har brug for, og det på trods af Hardins konstante vredesudbrud og temperament. Samtidig af alle tidspunkter overhovedet, dukker Tessas far op nu. Hvordan skal hun tackle det, og hvordan skal Hardin!?

“Jeg vil gerne takke hende. Fortælle hende, at jeg elsker hende, og at hun har trukket mig ud af mørket, ikke kun i aften, men lige siden den dag, hun fangede mig på det forkerte ben og kyssede mig i mit gamle værelse på drengekollegiet. Men jeg kan ikke finde de rigtige ord.”

Bogen

Serien er bygget på rigtig mange sider. “Faldet” er ingen undtagelse – den er meget lang, og historien går lidt i ring. Alligevel fungerer det stadig. Jeg var holdt fanget hele vejen igennem og lå til langt ud på natten og læste løs. Siderne vendte nærmest sig selv, og jeg skulle bare lige have det næste kapitel med.. Og det næste. Historien går som skrevet lidt i ring, for det er de samme udfordringer de kæmper med hele tiden, men samtidig er der en kæmpe stor personudvikling igennem bogen. Det er det, der gør historien værd at læse videre i hele tiden.

“Faldet” er velskrevet, underholdende og sød læsning. Det er en historie der går i hjertet og lader følelserne få frit løb.

 

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *