“Destination Thailand” (The lonely hearts travel club #1) af Katy Colins

Lonely Hearts Travel Club er navnet på en serie af hjertevarme og hamrende humoristiske bøger med Georgia Greene i hovedrollen. Georgia som måske egentlig er forfatteren Katy Colins personlighed. Historien er nemlig tæt på hendes – at blive forladt ved alteret og drage ud på en livsforandrende rejse for at tage sit liv op til revision.

"Destination Thailand" (The lonely hearts travel club #1) af Katy Colins - Bogfinkens bogblog

Sponsoreret indlæg – tilsendt af forlaget

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: “Destination Thailand” // Forfatter(e): Katy Colins // Forlag: HarperCollinsNordic // ISBN: 9788771910339 // Serie: The Lonely Hearts Travel Club #1 // Udg. dato: 01-11-2016 // Sideantal: 384 // Original titel: “Destination – Thailand” // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Katy Colins blev svigtet og forladt ved alteret af sin kommende mand. Forvirret og med et knust hjerte sagde hun sit job, i PR-afdelingen i Manchester Airport, op, solgte sin bil og sit hus og købte en enkeltbillet til Sydøstasien. Hvad hun ikke vidste var, at hendes backpackerrejse til Thailand, Indien og Nepal, ville ende med at opfylde hendes barndoms drøm … at blive forfatter. Under sin rejse begyndte hun at skrive en blog Not Wed or Dead, mest for at opdatere sin familie og venner om sine eventyr. Den voksede hurtigt og hun fik e-mails fra folk, der beundrede hendes mod og læste hendes blog som inspiration.

Katy begyndte at skrive flere af sine erfaringen og oplevelser ned og nogle få kapitler blev snart en hel roman. Katy har siden sin rejse i Asien rejst rundt i Sydamerika og har i de seneste to år boet i Frankrig, hvor hun underviser i engelsk. Nu synes hun, at hendes ex’s svigt, er det bedste der nogensinde er sket for hende. En øjenåbner, der fik hende til at leve livet fuldt ud.

Historien

Jeg noget nær elskede den her bog fra første side. Vi møder Georgia der er i sin livs krise. Hendes liv der altid har været planlagt og strømlinet, er i kaos. Hun er blevet dumpet af sin x få dage inden brylluppet hvilket sender hende ud i en ny situation. En situation hvor hun for første gang i sit liv ikke ved hvad hun skal. Georgia har aldrig været typen der var spontan eller lavede store ændringer, men på en ferie med veninden, bliver hun opfordret til at lave en art ‘bucket list’. Oplevelser og ting hun gerne vil i sit liv. Noget af det, bringer hende udi tankerne om at rejse ud i verden. I ét af hendes spontane øjeblikke opsøger hun et rejsebureau og hun rejser snart afsted mod Thailand. Det skal vise sig at give hende en rejse for livet både på godt og ondt.

"Destination Thailand" (The lonely hearts travel club #1) af Katy Colins - Bogfinkens bogblog

“Destination Thailand”

Bogen er letlæselig og morsom. Den er skrevet med rigtig meget humor og alligevel realisme. Hovedpersonen er med sin forvirrede og lidt naive tilgang til tingene let at holde af og associere sig med. Jeg ved ikke helt hvad jeg forventede til at starte med. På forsiden refereres der til at være en slags Bridget Jones, og jeg er ikke overvældende glad for de historier. Jeg synes faktisk ikke, historien minder om Bridget Jones overhovedet, når det kommer til stykket.

Destination Thailand er en bog der er morsom uden at prøve på det. Den er bare humoristisk, let og svær at lægge fra sig. Jeg elsker det at den er baseret på forfatterens egne oplevelser. Det sammen med at oplevelserne i bogen er skrevet så realistisk på godt og ondt, gør at den underholder fra start til slut.  Jeg fandt den aldrig kedelig, og ønskede mange gange, at den aldrig ville ende.

 

Print Friendly

2 thoughts on ““Destination Thailand” (The lonely hearts travel club #1) af Katy Colins

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *