“Kamp til stregen” (Off Campus #4) af Elle Kennedy

Kamp til stregen er den fjerde, selvstændige bog i Elle Kennedys anmelderroste romantisk new adult serie “Off Campus”. Vi har allerede i Aftalt spilLagt på is og Dømt ude fulgt tre af stjernerne på Briars ishockeyhold. Nu er turen kommet til den rolige Tucker, der får sit liv forandret for evigt.

"Kamp til stregen" (Off Campus #4) af Elle Kennedy - Bogfinkens bogblog

Sponsoreret indlæg – tilsendt af forlaget

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: “Kamp til stregen” // Forfatter(e): Elle Kennedy // Forlag: Flamingo // ISBN: 9788702219722 // Serie: Off Campus #4 // Udg. dato: 15-03-2017 // Sideantal: 351 // Original titel: “The Goal” // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Sabrina James går i college og har lagt helt faste planer for sin fremtid: Blive færdige med college, sparke røv på jurastudiet og få et fedt, højtbetalt job ved et sejt advokatfirma. Hendes plan om at undslippe en skamfuld fortid inkluderer i hvert fald ikke en lækker hockeyspiller, som tror på kærlighed ved første blik.
Det eneste Sabrina er villig til at give John Tucker er en enkelt hed og øm nat – men nogle gange skal der kun en enkelt nat til at ændre hele dit liv.

Tucker mener, at det er lige så vigtigt at være en team player som det er at være stjernen på holdet. Når han er på isen, har han det fint med at være uden for rampelyset, men når det kommer til at blive far som 22-årig, nægter han at være bænkevarmer. Det skader heller ikke, at den vordende mor til hans barn er smuk, skarp og holder ham på dupperne. Problemet er bare, at Sabrina nægter at åbne sit hjerte for ham, og den iltre brunette er for stædig til at tage imod hans hjælp. Hvis han ønsker et liv med sin drømmekvinde, må han overbevise hende om, at nogle mål kun kan nås, når man er to.

Historien

Kamp til stregen fortælles fra to forskellige vinkler; Sabrinas og Tuckers. Sabrina er en meget travl ung kvinde. Hun studerer på college og knokler samtidig i to jobs ved siden af. Hun skal tjene så mange penge som muligt, inden hun færdiggør college. Hun skal videre på jurastudiet og skal have penge til det. Hun er ‘barn af slummen’ og ud af meget trange og kedelige kår. Derfor er det ekstra vigtigt for hende at klare sig godt, så hun kan gå en god fremtid i møde. Hvis det koster noget socialt liv, kærlighed eller andet, så må det bare være sådan. Mænd er til distraktion, bortset lige fra et knald i ny og næ.

Tucker er en sød, rolig mand der er på collegets ishockeyhold. Han drømmer om at købe en forretning når han er færdig, og blive selvstændig. Han har som alle de andre ishockeyspillere ingen problemer med at finde damer eller fordrive tiden. Men én aften hvor han kigger Sabrina i øjnene, og hans liv er forandret. Det skal dog vise sig at blive en kamp for ham overhovedet at komme ind til Sabrina.

“Det er… det er… for fanden, jeg kan ikke engang sætte ord på det. Hun har den her hårde overflade, men indvendigt er hun blød som smør. Jeg ser glimt af sårbarhed i de bundløse, mørke øjne, og jeg har bare lyst til… at passe på hende.”

"Kamp til stregen" (Off Campus #4) af Elle Kennedy - Bogfinkens bogblog

Kamp til stregen

Jeg har været vild med hele Off Campus serien. Elle Kennedy skriver med så meget indlevelse og humor, at det er en fryd at læse og fordybe sig i hendes ord. Hun forstår at skabe et realistisk univers, også selv om det er præget af lækre mænd, piger med problemer og udfordringer, der skal overkommes.

“Engang var det mit mål i livet at få succes. Jeg var ikke klar over, at succes ikke handlede om karakterer og legater og resultater, men om de mennesker jeg er heldig nok til at have i mit liv.”

Man kan ikke undgå at blive glad, når man læser Elle Kennedys ord. Hun formår at få hjertet til at slå lidt hårdere, munden til at smile og grinet til at bryde frem. Okay, også tårerne indimellem. Hun har det hele, og jeg er faktisk helt trist over at Kamp til stregen var sidste bog i serien. Jeg kan ikke anbefale Off Campus serien nok, til alle romantiske hjerter eller new adult læsere.

 

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *