“Arvtageren” af Lina Foss

En kvinde i front af et højt profileret firma i krise, en mand med en uimodståelig tiltrækning, forbudt affære, en mand ventende derhjemme. Penge, magt og forbudte følelser – Arvtageren har det hele og er det perfekte bud på en ny romanceserie at læse. Jeg er i hvert fald allerede fanget.

"Arvtageren" af Lina Foss - Bogfinkens bogblog

Sponsoreret indlæg – anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: “Arvtageren” // Forfatter(e): Lina Forss // Forlag: HarperCollinsNordic // ISBN: 9788771910957 // Serie: Stockholm Romance #1 // Udg. dato: 01-04-2017 // Sideantal: 290 // Original titel: “Arvtagerskan” // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

En dyb krise truer investeringsselskabet Firmaet, og Sofi Enhörning, som er arvtager til virksomheden, tvinges til at ansætte en konsulent til virksomheden. Den rette mand til jobbet bliver ingen anden end Peder Wikingsson, der er kendt for sine mange skandaler. Sofi overrumples af de kraftige følelser, han skaber i hende, mens virksomhedens problemer vokser hende over hovedet. Hun får stadig sværere ved at modstå Peder, mens hendes kommende mand, godsejer Otto Bååth, venter ganske uvidende derhjemme.

Sofis verden begynder for alvor at slå revner, da sladderpressen får nys om den forbudte affære, samtidig med at virksomhedens aktiekurser falder, og Otto fortsat bliver mere krævende. Hvem kan Sofi stole på i en verden, hvor penge er magt? Og hvem skal hun vælge – trofaste Otto eller den spændende Peder, som kan give hende alt, hvad hun drømmer om?

"Arvtageren" af Lina Foss - Bogfinkens bogblog

Historien

Sofi Enhörning (elsker det efternavn) er hovedpersonen i denne romance serie. Hun er arvtager og toppen på kransekagen for investeringsvirksomheden “Firmaet”. Men virksomheden er i krise, og der må nye øjne til. Sofi beskyldes blandt andet for ikke at følge med tiden og for at hænge fast i sin elskede fars måde at gøre tingene på med de samme mennesker. Der skal nye øjne på – og de øjne sidder på den skandaleombruste og ikke mindst enormt tiltrækkende Peder Wikingsson. Fra første dag vækker han følelser i Sofi, som hun gerne vil være foruden – ikke mindst fordi hun har en god og solid mand siddende derhjemme og vente. Hendes Otto Bååth. Men Otto forstår hende ikke, på samme måde Peder gør. Otto er meget styret af sin mor og forstår ikke det med at Sofi som kvinde skal styre virksomheden og lægge så meget tid og så mange kræfter i det.

Forbudte følelser spirer, steder de ikke må og Sofi tvinges ud i stormvejr. Hvem kan hun stole på, når det hele falder sammen. Er der overhovedet en vej frem efterhånden?

Bogen

Jeg indrømmer det; jeg er en sucker for romance. Følelser er lige min kop the, og her har Lina Forss serveret dem i en smagfuld kop med godt med sukker. Arvtageren er ikke alene en hyggelig og hjertevarmende bog, den byder også på meget andet, der gør at den ikke bliver clichéagtig, fyldt med ting man kan forudse og sukkersødt indhold.

Sproget er let og flydende, der er humor involveret og så er der skabt nogle rigtig skønne personligheder. Jeg er allerede fan og glæder mig til den næste i serien.

I øvrigt må jeg knytte en kommentar til forsiden – den er virkelig skøn. Den er indbegrebet af en højtstående kvindelig personlighed i glamour og byens lys.

One thought on ““Arvtageren” af Lina Foss

Skriv et svar