TBR #1 - Bogfinkens bogblog

TBR #1

Jeg har ikke tidligere beskæftiget mig særligt med TBR-lister. Jeg tror faktisk aldrig, jeg egentlig har lavet en liste over hvad jeg ville have læst. Jeg er mere af en lystlæser, der læser hvad lysten lige er til når det er.. Men nu kom jeg frem til, at det var nødvendigt at få kigget på. Egentlig nok primært grundet dårlig samvittighed 🙂

Jeg har nemlig fået samlet alt for mange ulæste bøger, primært anmeldereksemplarer, sammen. De danner bunker på mit skrivebord, der længe har trængt til en oprydning.

TBR #1 - Bogfinkens bogblog

Sådan ser skrivebordet faktisk ud… + der ligger et par stykker på natbordet også. Det er allesammen ulæste og en god blanding af anmeldereksemplarer, gaver og indkøbte. For at komme i bund af alle anmeldereksemplarer, har jeg nu lavet en række TBR-lister for den næste tid, med plads til lystbøger også. Hver TBR-liste består af 3 bøger i en god blanding af danske, engelske, egne og anmeldereksemplarer. På den måde håber jeg at få et skub til at få læst en masse.

Den første liste – TBR #1 består af følgende:

  • Kan den snakke? – 12.000 dage set fra en kørestol af Preben Steen Nielsen
  • Hekseyngel af Margaret Atwood
  • Løgneren af Nora Roberts

Den første begyndte jeg på igår, og er ½ færdig med. Den er indtil videre en super spændende historie, jeg glæder mig til at komme videre med.
Hekseyngel hørte jeg som lydbog idag mens jeg sad og syede. Den er jeg derfor færdig med, selv om den aldrig fangede mig særligt.

Laver du TBR-lister? Hvad synes du om konceptet?

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.