Kommende udgivelser - Bogfinken bogblog

Kommende udgivelser #3 – sommeren 2017

Kommende udgivelser er min inspiration til andre om hvilke bøger der er på vej på markedet, som jeg selv af den ene eller anden grund glæder mig til. Det er bøger, der er på min TBR liste og kommende udgivelser, jeg tænker, kunne være noget for andre også. Det er kun et lille udpluk af de kommende udgivelser jeg holder øje med eller tilføjer til min læseliste. Jeg vil i hver af den slags indlæg her, plukke et par stykker ud og fortælle om.

Kommende udgivelser - Bogfinken bogblog

“Destination Chile” af Katy Colins (The Lonely Hearts Travel Club #3)

Katy Colins fortsætter historien hun startede i Thailand, siden første videre til Indien, og nu til Chile. Med sit morsomme sprog, humoristiske indslag og gennemgående romance, er sommeren sikret endnu en skøn rejse.

Destination Chile går rejsen ikke overraskende til Chile. Georgia Green arbejder stadig sammen med Ben i The Lonely Hearts Travel Club, men nu er de blevet et par. Et par der er sammen, arbejder sammen og bor sammen. Måske er ægteskab næste skridt, og tankerne både forvirrer, overrumpler og glæder Georgia. Alligevel er udfordringerne mange, og måske er en tur til Chile i anden anledning, lige det forholdet og jobbet har brug for.

“Destination Chile” udkommer af Forlaget HarperCollins Nordic 2/6-17

Bogfinken bogblog

“Vovestykket” af Simona Ahrnstedt (De La Grip #3)

Jeg har tidligere læst de foregående “Arvingen” og “Løftet” af samme forfatter, og udelukkende med ros til følge. Simona Ahrnstedts serie er skøn, sexet og romantisk – præcis hvad der giver en skøn sommerhistorie.

Vovestykket møder vi Ambra Vinter, som er journalist på Sveriges største nyhedsavis. Hun bliver modstræbende sendt på opgave i Kiruna, et sted hun helst ville være foruden. Forinden afgang møder hun Tom Lexington, en tidligere elitesoldat som er ved at komme sig over en tilfangetagning. Der er en gensidig tiltrækning, men Tom har uafsluttede ting i sin fortid, som spærrer for noget nyt.

“Vovestykket” udkommer af Forlaget Flamingo 7/6-17

Bogfinken bogblog

“Papirprinsessen” af Erin Watt (The Royals #1)

Bag forfatternavnet gemmer sig et samarbejde mellem Elle Kennedy og Jen Frederick. Elle Kennedy er forfatteren bag den fantastiske new adult serie “Off Campus” jeg tidligere har anmeldt på bloggen. Det kan kun være godt.

I Papirprinsessen møder vi 17-årige Ella Harper, der er studerende om dagen og stripper om natten. Livet har ikke været let for Ella, der har måttet klare sig selv mere eller mindre det meste af sit liv. Op dukker en stenrig mand, en ven af hendes afdøde far. Han tilbyder hende nærmest alt, penge kan købe. I kølvandet følger hans teenagesønner, der ikke ser mildt på Ella og et større spil med både magt, hævn og sex involveret.

“Papirprinsessen” udkommer af Forlaget Flamingo 20/6-17

Bogfinken bogblog

“Ravnenes hvisken #2” af Malene Sølvsten

Nu har vi været holdt hen længe nok – endelig kommer Malene Sølvsten med fortsættelsen på Annes historie. Tre vil dø, to vil hun svigte og én må hun slå ihjel – hvis det ikke er en teaser, der vil noget, ved jeg ikke hvad er. Og mig, der ellers siger, jeg ikke er voldsomt til fantasy… Malene Sølvstens historie rammer lige ned alligevel, og jeg glæder mig til at se hvad Annes videre færd bliver.

Annes søster er taget til fange, og Anne må redde hende. Det bringer hende på en farefuld færd i en verden hun aldrig før har oplevet, hvor hendes eget liv kommer på spil. Hun bliver nødt til at svigte nogle, hun elsker, for selv at overleve. Er hun i stand til det?

 

“Ravnenes hvisken #2” udkommer af Forlaget Carlsen 21/6-17

Bogfinken bogblog

“Den evige brudepige” af Lindsey Kelk

Festarrangøren Maddie bliver spurgt om hun vil stå for sin bedste venindes bryllup. Svaret kan ikke være andet end ja. Men bruden viser sig at være bridezilla, Maddies chef er mere krævende end nogensinde før og en nær ven skal skilles. Alt bliver pludselig for meget. Dertil skal lægges et nyt, dampende hot bekendtskab. Alle vil have noget af Maddie og hun må finde ud af selv at tage kontrollen over sit liv.

“Den evige brudepige” udkommer af Forlaget HarperCollins Nordic 1/8-17

Bogfinken bogblog

“Sendt til tælling” af Kristen Callihan (Game on #1)

Bogen markedsføres til dem, der ikke kan få nok af Off Campus serien. Jamen så – hit med den!

Et onenightstand der aldrig skulle blive til mere mellem en stjerne-quarterback og en ambitiøs collegestuderende. Følelser der aldrig skulle være opstået. En kamp for at vinde, hvad der er vigtigt i livet. Noget, der viser sig måske at kunne være mere end bare sex.

“Sendt til tælling” udkommer af Forlaget Flamingo 23/8-17

Bogfinken bogblog

“Kunsten at være normal” af Lisa Williamson

To outsidere, to hemmeligheder lyder omtalen om bogen. David Piper er udenfor, og har altid været det. Hans forældre tror endda at han er bøsse. Klassen synes, han er en freak. Kun hans bedste venner kender sandheden – David er en pige. I skolen begynder den nye Leo. David tager hans parti i en slåskamp og et overraskende venskab tager form, selv om Leos største ønske ellers var at være usynlig i skolen. Men på skolen forbliver hemmeligheder ikke hemmelige længe, og det kan lave en masse rod når man er en ung, transkønnet som verden ikke forstår.

“Kunsten at være normal” udkommer af Politikens Forlag i august 2017

 

Hvilke udgivelser glæder du dig til i 2017? Skal du læse nogle af ovenstående kommende udgivelser?

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.