Blind date (Tør du #1) af Ella-Maluca Floyd

SPONSORERET INDLÆG

Blind date af (Tør du #1) Ella-Maluca Floyd - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: “Blind date” // Forfatter(e): Ella-Maluca Floyd // Forlag: Forlaget Drømmefangeren // ISBN: 9788799952649 // Serie: Tør du #1 // Udg. dato: 01-06-2017 // Sideantal: 166 // Original titel: “-”  // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Kendra og hendes to veninder udfordrer jævnligt hinanden, og denne gang er det Kendras tur. Udfordringen fører til en stormfuld nat i hænderne på en intens elsker. Livet fortsætter efter den uforglemmelige nat, men Kendra kan ikke helt lægge minderne fra sig. Da hun endelig får chancen for at finde sammen med manden igen, sker der uforklarlige ting, som gør hverdagen usikker. Det hele startede, efter han kom ind i hendes liv. Kan han have noget med det at gøre, eller er det hele blot noget, som hun bilder sig ind?

Blind date er en erotisk og psykologisk kortroman, men jeg var ikke helt klar over, hvad jeg skulle forvente. Jeg forudså en blind date mellem to. Jeg forudså noget med kærlighed og erotik. Men det psykologiske kunne jeg ikke forudse hvor kom ind. Jeg blev overrasket – meget – over hvad det var jeg egentlig fik i fortællingen. Den gav mig nemlig noget helt andet, og meget mere – inkl. gåsehud og hjertebanken.

Vi møder Kendra sammen med sine veninder, hvor vi lærer hende en smule at kende.

Hun er en sød og sympatisk pige, helt nede på jorden og lever et meget stilfærdigt liv. Veninderne udfordrer hinanden hele tiden, og denne gang bliver Kendras udfordring at tage på en blind date. Som altid, er hun frisk på udfordringen, og efter et par kedelige matches, er det en helt anden og meget mere tillokkende person, der sidder på den anden side af bordet. Her møder vi Logan; skæppeskøn, lækker og maskulin. De mærker begge at der er en gnist imellem dem, og vælger at fortsætte daten, selv om det medvirker at der er en sandhed, der skal på bordet. Alt går som det skal, men snart efter begynder der at ske mærkelige ting og hvad det kulminerer med, er svært at forudse.

Jeg troede blind date var en sædvanlig, romantisk og erotisk bog…

Jeg tog fejl. Fortællingen går så meget dybere og dykker mere ned i den psykologiske del, som ikke kan andet end skræmme på den måde, den er skrevet. Bogen er – desværre – jo en kortroman, og det vil også sige at hvor jeg godt kunne have brugt fortællingen gik videre og var mere omfattende, springer den lidt hurtigt videre og fortsætter med den videre fortælling. Det er naturligt, og ikke sådan at læseren føler, der mangler noget. Der er bare stort potentiale for noget meget mere. Jeg synes egentlig historien i bogen har potentiale for at blive en endnu større og mere grum fortælling som jeg ville nyde virkelig meget. Det er lidt ærgerligt i mine øjne at den er holdt som en kortroman med så stort potentiale – men jeg håber det betyder, der er meget mere til serien, end vi har fået i denne første bog. Spirende følelser, erotik og psykologisk spil; blind date kan virkelig anbefales.

 

Skriv et svar