5 bøger, der har fået mig til at græde

Alle læseheste, eller i hvert fald en stor del af os, har dem. Bøger, der får tårerne til at trille eller læseren til direkte at tudbrøle. Det er ingen skam, selv om jeg faktisk har hørt en del undre sig over at man rent faktisk kan finde på at græde til en bog!? Jeg mener ikke, det er et valg hvis bogen er god nok. Så kommer følelserne helt af sig selv, uanset om det er smil, latter eller tårer.
Indlægget her er dedikeret til at fortælle om 5 fantastiske bøger, der fik mig til at græde stille eller tårerne til at løbe ukontrolleret, af den ene eller anden årsag.

5 bøger, der har fået mig til at græde - Bogfinkens bogblog

Mig før dig af Jojo Moyes

Ingen er ved siden af Mig før dig når det kommer til tårer. Det var første bog, jeg læste af Jojo Moyes, og jeg græd som pisket gennem sidste halvdel af bogen. Det var tæt på pinligt, men eneste vidne var katten i sengen (og nu ved du det også). Historien om Lou og Will er så dyb og rørende, at man ikke kan lade være med at holde af den. Den bærer samtidig på stor sorg og en dyster udvikling, der bare må og skal finde sted, selv om det knuser læserens hjerte. Jojo Moyes har skrevet en historie, der kombinerer dyb kærlighed, sprudlende personer, angst og sorg så eminent. Da først man mærker kærligheden er det for sent, og tårerne kommer helt af sig selv. Den fik mig til at græde og til at grine.

Bogfinken bogblog

En flænge i himlen af John Green

Tvær teenager, der viser sig at have en dødsdom i kraft af en kræftsygdom hængende over sig. Imod al forventning og ønske møder hun sit livs kærlighed i en sorggruppe, hun slet ikke ønsker at være en del af. Hazel og Augustus udvikler hurtigt et tæt bånd, som både byder på humor, så man griner højlydt, og dyb kærlighed og sorg, som får tårerne til at trille heftigt. Sorgen i det, der skal ske i den bog er forfærdelig, men efterlader også læseren med en følelse af håb og at der er en mening med det hele. Jeg har ikke læst andet af John Green, men En flænge i himlen er absolut anbefalelsesværdig.

Bogfinken bogblog

Måske en dag af Colleen Hoover

Colleen Hoover har en gave med sine ord. I Måske en dag giver hun os gaven i form af Sydney og Ridge. Et forhold, der aldrig skulle være opstået. Følelser, der ikke burde være spiret. Kærlighed og sorg, der ikke burde være foregået. En bog med så mange smukke citater og passager, at man ikke kan undgå at holde af den. Hjertets længsel, drømme og håb om noget der måske kan ske… En dag.. Jeg fik knust mit hjerte, men også limet det sammen med tårer og håb.

Bogfinken bogblog

Dublin Street af Samantha Young

Jocelyn har ikke haft et let liv, og har derfor paraderne oppe. Det har hun også, da hun ved et tilfælde møder Braden. Han får normalt hvad han vil have, og nu vil han have Joss. Hun deler ikke opfattelsen og kæmper imod med næb og kløer. Tiltrækning og følelser har magten, men det samme har frygt, fortid og sorg. Hvilken af de to sider, der skal vinde, er hvad både fortællingen og læseren kæmper med undervejs. Bogen fik tårerne til at trille, og ikke kun fordi parrets udfordringer er så store. Men også fortællingens dybde og hvordan følelserne automatisk blev mine. Samantha Young fik mig til at føle, som om det var mine følelser, der var på spil.

Bogfinken bogblog

Det ender med os af Colleen Hoover

Jeg kan ikke komme udenom at nævne endnu en bog af Colleen Hoover. Denne gang af en helt anden årsag. Fortællingen i Det ender med os har grobund i virkelige hændelser, hvilket er skrækkeligt når man tager fortællingen i betragtning. Lily og Ryle mødes og får hurtigt følelser for hinanden. Ryle er dog imod faste forhold, men de har begge ting i bagagen der gør at det er okay. Der er dog ét eller andet der skurrer i hans opførsel, og Lily genkender nogle tegn fra sin fortid. Hun elsker Ryle, ingen tvivl om det. Men bør hun blive eller gå – og hvad betydning kan det have på hendes liv. Det er fortællingen om social arv, den onde cirkel og at man nogle gange må ende ting, for at det skal blive godt. Fortællingen knuste mig hjerte og titlen er så rammende, som den kan være. Colleen Hoovers gave strækker sig vidt, og i denne fortælling rammer hun et helt nyt niveau, både indenfor kærlighed og smerte.

 

Har du nogle “hemmelige” bøger, der har fået dig til at græde?

 

Skriv et svar