Lyset vi mistede af Jill Santopolo

Sponsoreret indlæg

Lyset vi mistede af Jill Santopolo - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: “Lyset vi mistede” // Forfatter(e): Jill Santopolo // Forlag: Lindhardt og Ringhof // ISBN: 9788711566923 // Serie: – // Udg. dato: 21-08-2017 // Sideantal: 352 // Original titel: “The Light We Lost”  // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Lucy og Gabe er begge studerende i New York, da de mødes første gang d. 11. september 2001. Mens byen er i undtagelsestilstand, finder de trøst i hinanden på en dag, der forandrer deres liv – og verden – for altid. Fordi deres første møde fandt sted under så usædvanlige og dramatiske omstændigheder, er der fra start et særligt bånd mellem Lucy og Gabe. Men da Gabe forfølger en drøm om at blive krigsfotograf og rejser til Mellemøsten, og Lucy ønsker at blive i New York og arbejde med tv, må deres veje skilles. Over de følgende tretten år er de sammen og fra hinanden af flere omgange. Størstedelen af tiden er der kontinenter imellem dem, men det særlige bånd forbliver intakt. Til sidst bliver Lucy stillet overfor et svært valg. Var det skæbnen, at de i første omgang blev ført sammen? Er det det rette valg ikke at give kærligheden en chance til?

Da jeg første gang læste om Lyset vi mistede, var der ingen tvivl – den måtte jeg læse. Bagsideteksten lovede mig en fortælling om kærlighed, sorger og frem for alt skæbne. Jeg var dog aldrig forberedt på, hvad jeg rent faktisk fik. Da det gik op for mig, må jeg indrømme at tårerne flød over kinderne.

Fortællermåden er anderledes, men den giver mening

Til at starte på, forstod jeg ikke hvorfor bogen blev fortalt af Lucy, som om hun fortalte den til én. Igennem hele bogen er det Lucy, der er fortælleren. Hun fortæller Lucy og Gabes historie, helt fra begyndelsen. Gennem fortællingen kommer vi omkring hvordan de mødtes, hvordan de oplevede 11. september og dens indvirkning på livet efterfølgende. Vi lærer også de to personer at kende, og forstår deres handlinger i livet. Vi får også lov at opleve hvilke følelser, de hver især står overfor undervejs, og det bånd der altid har været mellem dem.
Da bogen er ved at rinde ud, giver fortællermåden fuldstændig mening. Måden, bogen udviklede sig på, ramte mig hårdt i hjertet.

“I årevis følte jeg mig skyldig over det. Skyldig over at vi kyssede hinanden for første gang, mens byen brændte, skyldig over at jeg kunne fortabe mig i dig i netop det øjeblik.”

Lyset vi mistede er en fantastisk roman, jeg vil anbefale vidt og bredt

Det er svært at forklare, hvorfor det er, denne roman er så fantastisk. I hvert fald uden at spoile en stor del af handlingen. Men Jill Santopolos måde at bygge denne fortælling op. De personer, hun har beskrevet. Deres liv. Deres bånd til hinanden. Det rørte mig dybt, den måde, det blev formidlet på. Slutningen ramte mig hårdt og kinderne var våde af tårer. Jeg var rørt, mit hjerte knust men svulmede og jeg var bare opslugt. Jeg vil gå så langt, som at kalde Lyset vi mistede for en uforglemmelig og unik fortælling. Noget smukt, midt i noget forfærdeligt. En fortælling om livet på godt og ondt. Frem for alt, to mennesker der fandt hinanden midt i en stor sorg, og skabte et bånd, der for altid knyttede dem sammen.

Skriv et svar