Kommende udgivelser - Bogfinken bogblog

Kommende udgivelser #6 – januar og februar 2018

Kommende udgivelser er min inspiration til andre om hvilke bøger der er på vej på markedet, som jeg selv af den ene eller anden grund glæder mig til. Det er bøger, der er på min TBR liste og kommende udgivelser, jeg tænker, kunne være noget for andre også. Det er kun et lille udpluk af de kommende udgivelser jeg holder øje med eller tilføjer til min læseliste. Jeg vil i hver af den slags indlæg her, plukke et par stykker ud og fortælle om.

Kommende udgivelser - Bogfinken bogblog

Små hemmeligheder” af Christina Schiller

Jeg kender overhovedet ikke forfatteren til denne bog. Jeg sad og kiggede HarperCollins’ udgivelsesprogram for foråret igennem, og forsiden sprang mig i øjnene med sine smukke blomster. Så læste jeg teksten om den, som lovede mig en læseoplevelse med smertefulde minder, fortid og stærke følelser. Det lover godt, og den røg på læstelisten med det samme.

Udgives: HarperCollins Nordic 01-02-2018

Pigen under jorden” (Ruth Galloway #1) af Elly Griffiths

Jeg er forfalden til gode krimier, så da Gads Forlag viftede mig om næsen med denne, blev jeg lynhurtigt interesseret. Lidt ligesom tv-serien ‘Bones’ er det en krimi med en kvindelig arkæolog og knogleekspert i hovedrollen. Eftersom jeg elsker den tv-serie, håber jeg bogen er i samme stil.

Udgives: Gads Forlag 19-01-2018

Chanceløs” (Game On #2) af Kristen Callihan

Jeg elskede den første i serien, Sendt til tælling, så odds er at jeg også vil knuselske denne. Kristen Callihan skriver skønt med humor og indlevelse, så jeg kan ikke vente til jeg kan komme igang med at læse den. Den ryger uden tvivl ind blandt favoritterne.

Udgives: Flamingo 01-02-2018

Stadig mig” (Me before you #3) af Jojo Moyes

Jeg blev ret tæt på ekstatisk da jeg så, der udkommer en bog tre i denne serie. Jeg hulkede mig igennem den sidste af af Mig før dig, så at der nu kommer endnu mere til historien bliver spændende. Jeg håber, jeg kommer til at elske den lige så højt som den første – jeg kan i hvert fald knapt nok vente!

Udgives: Gyldendal 23-01-2018

Sweet filthy boy” (Wild seasons #1) af Christina Lauren

Jeg har tidligere læst Beautyful bastard af samme forfatter, og den kunne jeg godt lide. Så da jeg så, der kom en ny serie, som var i samme dampende hede stil, tilføjede jeg den til min huskeliste. Forfatteren skriver godt og uden at det bare er det samme som alle andre i genren – det kan jeg godt lide.

Udgives: Pretty Ink 15-02-2018

Vi skød også hunde” af Phil Kay

Bogen har vundet den prestigefulde National Book Award og var en af årets bedste bøger i New York Times. Den har vundet megen hæder og desuden skrevet om soldater af én, der selv har været udsendt. Den lyder sindssygt interessant.

Udgives: People’s Press 17-01-2018

Vent på mig” (Wait for you #1) af Jennifer L. Armentrout

Det er en debutroman fra en forfatter, jeg ikke har hørt om. Til gengæld lyder historien tilpas sød til at jeg er sikker på, mit romantiske hjerte vil elske bogen. Det er en af de typiske ‘boy meets girl’, men jeg tror, der er mere til det.

Udgives: Lindhart & Ringhof 14-02-2018

Hot mess” af Lucy Vine

“En Bridget Jones for Tinder-generationen” bliver den kaldt. Vanvittig sjov, noget alle singler kan relatere til og et friskt pust. Det er store ord, der lover masser af underholdning. Jeg kender ikke forfatteren, men jeg kan altid godt bruge et godt grin og lidt underholdning.

Udgives: Flamingo 14-02-2018

Whiskey beach” af Nora Roberts

Nora Roberts skriver fantastisk, har jeg hidtil konstateret. Ikke alle hendes udgivelser fænger mig lige meget, men bagsideteksten om denne gjorde. Den lyder tilpas romantisk og mystisk så det kun kan blive en god læseoplevelse.

Udgives: Flamingo 15-01-2018

 

Skal du læse nogle af dem? Har du selv nogle udgivelser, du glæder dig til?

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.