December fløj forbi - Bogfinkens bogblog

December fløj afsted med flytning, sne og semesteropgave..

Jeg har været mere end almindelig tavs her på bloggen i december måned. Faktisk er jeg lidt lamslået og forundret over at det allerede næsten er jul. Det er gået alt for hurtigt – er det ok, at jeg lige tager december forfra?

Nyt hus

Min december har fløjet afsted. Vi fik nøglerne til vores nye hus 1/12 så siden da har det stået på flytning. Det er faktisk først nu, vi er ved at kunne se enden på det hele. Nu skal vi så bare lige leve i flyttekasser og rod til det hele kommer på plads…

December fløj forbi - Bogfinkens bogblog

Så kom der pludselig sne. Og en hel del af det, nogle steder. Jeg elsker sne i december måned. Det højner ligesom bare enhver form for julehygge. Så at kigge ud på et snedækket landskab og gå en tur, hvor det knaser under skoen… Det finder jeg fantastisk.

December fløj forbi - Bogfinkens bogblog

December fløj forbi - Bogfinkens bogblog

Semesteropgave

December har også stået på semesteropgave for mit vedkommende. 19/12 skulle 2. semesteropgaven, et porteføljeprojekt over årets opgaver, afleveres. Det gav mange sene nætter ved computeren, for kombineret med flytning om dagen, var der bare ikke nok tid. Men jeg stod det igennem og fik afleveret kl. 03.17, 9 timer før fristen.

December fløj forbi - Bogfinkens bogblog

Så siden da har jeg kunnet holde juleferie. Eller ikke rigtigt, for vi har stadig skullet flytte.. Men nu har jeg i det mindste kunnet hoppe tidligere i seng med en bog, når jeg har været frisk nok til det. Jeg læser fortrinsvis julebøger lige nu. Jeg mangler nemlig en hel del af mit julehumør. Jeg er ikke god til at finde julehyggen frem når vi ikke har julepyntet herhjemme og hele måneden har været så travl at jeg knapt har kunnet følge med. Super ærgerligt, for jeg eeeelsker julehyggen hele december måned :-/

Men uanset hvad, så er det snart jul. I aftes bladrede jeg mig igennem “The Snowman” og “The polar express”. To søde små hyggelige klassiske julefortællinger, som bare hører sig til. Jeg skal som altid fejre julen med familien. I år bliver det en anderledes jul, idet vi “kun” er min far, søster og jeg juleaften. Min mormor skiftes så hun er hos os hverandet år, og altså ikke i år. I år er desuden første juleaften efter min mors død, så alt er lidt mærkeligt og anderledes i år, men det skal nok blive hyggeligt uanset.

December fløj forbi - Bogfinkens bogblog

Jeg vil gerne benytte muligheden til at ønske dig, som læser med, en rigtig glædelig jul. Til forlag og forfattere; tak for samarbejdet i 2017 – jeg håber det fortsætter i 2018. Til læsere; tusind tak for at I læser med. Det betyder mere end I tror, at vide, der sidder nogle derude og kigger med <3

 

Læser du julebøger for tiden? Hvad hører til en god jul for dig?

1 tanke om “December fløj afsted med flytning, sne og semesteropgave..”

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.