Kommende udgivelser - Bogfinken bogblog

Kommende udgivelser #7 – marts og april 2018

Kommende udgivelser er min inspiration til andre om hvilke bøger der er på vej på markedet, som jeg selv af den ene eller anden grund glæder mig til. Det er bøger, der er på min TBR liste og kommende udgivelser, jeg tænker, kunne være noget for andre også. Det er kun et lille udpluk af de kommende udgivelser jeg holder øje med eller tilføjer til min læseliste. Jeg vil i hver af den slags indlæg her, plukke et par stykker ud og fortælle om.

Kommende udgivelser - Bogfinken bogblog

“Gabriels betagelse” (Gabriels Inferno #2) af Sylvain Reynard

Jeg blev ret vild med den første i serien da jeg læste den tilbage i februar sidste år. Den var anderledes, ved at være en sensuel roman med erotiske toner og det spillede godt sammen. Da jeg blev spurgt om jeg var interesseret i efterfølgende var det derfor også et klar ja. Jeg glæder mig til at se hvad Gabriel har at byde på i den næste bog her.

Udgives: Dreamlitt (marts 2018)

For evigt” af Monica Murphy

Highschool romance med baskende hjerter, teenagekærlighed og drama. Jeg indrømmer det; jeg elsker at dykke ned i en bog af den slags. Monica Murphy’s serie med Mere end venner og efterfølgeren For evigt lyder præcis så søde og skønne at de skal læses.

Udgives: Flamingo (02-03-2018)

Fodspor i sne” af Pia Konstantin Berg

Jeg så tilfældigvis denne udgivelse ved en anden blogger, men efter at have læst nærmere om den, kom den på listen her. Angst er ikke at spøge med, så en forfatter der tager emnet op i en bog, der lyder til at have en god historie, kan jeg kun tænke godt om.

Udgives: Turbine (07-03-2018)

Midfordmordene” (Mitfordmordene #1) af Jessica Fellowes

Bogen beskrives som værende til fans af Daisy Goodwin (Forfatter til Victoria), Julian Fellowes m.fl. så jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg kommer til at synes godt om den. 1920’erne, familien Midford, Asthall Manor og mord… What’s not to like?

Udgives: Politikens Forlag (16-03-2018)

Pigen fra Brooklyn” af Guillaume Musso

Da jeg i sin tid, efter mange rosende ord fra andre, læste Opkald fra en engel blev jeg forundret og imponeret over både sproget og måden at skabe en historie på. Jeg vil derfor meget gerne læse mere fra Mussos pen.

Udgives: Lindhart og Ringhof (23-03-2018)

Vi havde jo bare en pause” af Lindsey Kelk

Lindsey Kelk kender jeg som værende en morsom forfatter i stil med Mhairi McFarlane, så jeg glæder mig til at se hvad hendes næste roman byder på. Den lyder i hvert fald skøn ud fra teksten.

Udgives: HarperCollins Nordic (03-04-2018)

Ud af ensomheden” af Benedict Wells

Den beskrives som en bevægende roman om tab og ensomhed. Derudover en stor kærlighedshistorie. Forfatteren har i 2016 modtaget EUs store litteraturpris, og jeg kan ikke vente på at stifte bekendtskab med hans forfatterskab.

Udgives: Lindhart og Ringhof (04-04-2018)

Vejen til dit hjerte” af Jp Monninger

Nicholas Sparks har kaldt den “Romantisk og uforglemmelig” og ud fra teksten tror jeg det gerne. Den lyder tilpas romantisk til at det er noget, jeg vil synes om.

Udgives: Lindhart og Ringhof (19-04-2018)

Fordelen ved hemmelige forelskelser” af Becky Albertalli

Jeg har ikke læst Simon vs. verdens forventninger som forfatteren tidligere har udgivet, men den her lyder sød. En tyk pige, der ikke tør forelske sig og vise det, men derfor holder sine forelskelser (alle 27 gange) hemmelige…

Udgives: CarlsenPuls (24-04-2018)

Slagplanen” (Game On #3) af Kristen Callihan

Kristen Callihan skriver levende og skønt. Hendes Game On fortælling minder om Off Campus som jeg elskede at læse. Hendes serie er klart værd at læse for de romantiske hjerter.

Udgives: Flamingo (26-04-2018)

 

Skal du læse nogle af dem? Har du selv nogle udgivelser, du glæder dig til?

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.