Hot Mess af Lucy Vine

Posted in Boganmeldelse
Sponsoreret indlæg

Hot Mess af Lucy Vine - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: Hot mess // Forfatter(e):  Lucy Vine // Forlag:  Flamingo // ISBN: 9788702255492 // Serie: – // Udg. dato: 14-02-2018 // Sideantal: 272 // Original titel: Hot mess // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Hot Mess [n.] – en, der er tiltrækkende, men ikke har styr på en skid. Har du nogensinde dukket op til brunch søndag morgen, stadig med lugten af lørdag nat hængende omkring dig?Valgt din seng, Netflix og pizza i stedet for menneskelig kontakt? Været den, der kunne underholde venneflokken med fortællinger om dine tinderdates fra helvede? Så mød 29-årige Ellie Knight. Hendes liv er ikke blevet, helt som hun havde tænkt sig det. Hun hader sit job, alle hendes venner har fundet den seriøse, eneste ene og de fleste med babygylp ned ad nakken. Og hendes roomies er rent ud sagt bizarre. Men hvem har egentlig styr på sit liv, når det kommer til alt?

Bogen, der er blevet kaldt Bridget Jones for Tinder-generationen. Jeg er ikke kæmpe Bridget Jones fan, og selv om bogen er morsom faldt jeg ikke i svime over den.

Ellie er det, man nok vil betegne som Hot mess..

29 år gammel. Single. Hader sit job. Vennerne er længere fremme i deres liv med mand, baby og gylp.. Samme venner, der samtidig har travlt med at have ondt af hende, for hvem ønsker dog at være 29 år og single.. Fortællingen starter ud med at Ellie bliver brændt af på selve valentinsdag af den nyeste Tinder-date.
Vi kommer ind i Ellies tilværelse på godt og ondt. Hører hendes forfærdelige dates, vennerne have ondt af hende og føler egentlig nok at hun selv om at hun er den sædvanlige lidt stereotype hovedperson i en chick-lit, så er hun også lidt sej. Hun er single og virker i nogle henseender til at være helt ok med det. 29, single og ok. Og det er ret fedt.

For mig var det en rigtig fin, sød læseoplevelse der underholdt. Jeg var ikke flad af grin, som jeg måske havde forventet. Ej heller var det helt så meget en pageturner som jeg helt klart havde set den som. Den var tilpas sjov og rummede mange gode pointer. Især det med at være 29 og single. Jeg er 31 og single. Det har omverdenen det også stramt med nogle gange og der er mange stikpiller, så jeg kan klart relatere til Ellie på det punkt. Så selv om bogen klart er chick-lit med tilpas mange lyserøde hjerter, følelser og alt det der skal være i forbindelse med valentinsdag, så havde den også lidt mere på sin samvittighed. Gode pointer og noget, man kunne tage med sig. Måske mest for os, der kan relatere. En følelse af ikke at være alene – der er andre ligesom os.

Hot Mess af Lucy Vine - Bogfinkens bogblog

Hot mess er en sød, letlæst kærlighedsroman, der egner sig til alle romantikere eller andre med hang til en sød stemning.

10. juli 2018
Previous Post Next Post

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.