Jeg lader dig gå af Clare Mackintosh

Posted in Boganmeldelse
Sponsoreret indlæg

Jeg lader dig gå af Clare Mackintosh - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: Jeg lader dig gå // Forfatter(e):  Clare Mackintosh // Forlag:  Aronsen // ISBN: 9788793338289 // Serie: – // Udg. dato: 10-03-2017 // Sideantal: 430 // Original titel: I let you go // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Jenna Grays verden forandres til et mareridt på et splitsekund. Alt skete så hurtigt. En tragisk ulykke, som hun ikke kunne have forhindret. Kunne hun?

Den eneste mulighed for at komme videre er at efterlade alt. Starte forfra. Jenna er desperat efter at slippe væk og flytter til en afsidesliggende hytte på den walisiske kyst. Men frygt, sorg og minder hjemsøger hende, og hun mindes den forfærdelige november-aften, hvor hendes liv blev ændret for altid.

Efterhånden kan hun langsomt begynde at se en mulighed for lykke – men hun er ved at indhentes af fortiden og det vil have ødelæggende konsekvenser.

Helt tilbage i marts sidste år læste jeg den næste fra Clare Mackintosh, Jeg ser dig. Allerede dengang glædede jeg mig til at læse denne, og nu har jeg endelig fået det gjort.

Jeg lader dig gå… og så alligevel ikke

Denne bog lader man ikke bare gå, for den sidder i kroppen længe efter, sidste side er vendt.

Historien følger flere forskellige. Den ene del er en ulykke. En kun 5-årig dreng dræbes af en flugtbilist. Der er ikke mange spor at gå efter, men vi følger kriminalkommissær Ray Stevens og hans team, der skal forsøge at opklare dette.

Samtidig følger vi også Jenna. Hun er stukket af fra noget forfærdeligt, som har forandret hendes liv. Hun er stukket af og har efterladt alt. Hun vil starte forfra, og det er næsten ved at lykkes, men…

Jeg lader dig gå af Clare Mackintosh - Bogfinkens bogblog

Clare Mackintosh kan skrive så hårene rejser sig

Det her er ikke bare en krimi. Forlaget kalder det en thriller. Den udvikler sig langsomt, men ikke for langsomt. Den skrider fremad i et behageligt tempo, men det er også det eneste, der er behageligt. Selve fortællingen er uhyggelig og ubehagelig – og en fantatisk læseoplevelse. Stille og roligt udfolder historien sig foran læseren og trækker én ind i den så meget at kuldegysningerne føles og man ønsker at sikre sig, døren er låst. Jeg kunne ikke slippe bogen, da jeg først var godt begravet deri.

Persongalleriet er rigtig godt skruet sammen og historien er velskrevet. Plottet er uovertruffent og jeg forstår til fulde de mange roser og priser, den har høstet siden udgivelsen.

Jeg lader dig gå er absolut anbefalelsesværdig til alle, der kan lide en velskrevet og spændende thriller.

22. juli 2018
Previous Post Next Post

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.