Der er noget som ikke stemmer af Martina Haag

Posted in Boganmeldelse
Sponsoreret indlæg

Der er noget som ikke stemmer af Martina Haag - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: Der er noget som ikke stemmer // Forfatter(e):  Martina Haag // Forlag:  Aronsen // ISBN: 9788793338357 // Serie: – // Udg. dato: 14-02-2017 // Sideantal: 171 // Original titel: Det är något som inte stämmer // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Petra havde en mand og to dejlige sønner, og de levede et lykkeligt liv. Troede hun.
Hun regnede med, at det skulle vare for evigt, men nu er det Klara og Anders, og det har det været i forfærdelig lang tid, uden hun vidste det.
Petra tager alene afsted til en simpel vandrehytte i de svenske fjelde.
Hun vil forsøge at skrive noget om noget, og hun prøver at rekonstruere, hvad der skete, inden hun tog afsted.
I stedet for at komme videre, dykker hun dog kun dybere og dybere ned i sin exmands rød-ternede jakke i en søgen på støtte og trøst.
Den bundløse sø kalder på hende.

Der er noget som ikke stemmer blev Årets bog i 2016 og var nr. 1 på bestsellerlisten i mere end et år, med rette.

Petra er lykkeligt gift med to sønner. Tror hun i hvert fald.

Fra den ene dag til den anden, besluttet hendes mand, Anders sig for at flytte. Hendes verden bryder sammen, for hun troede, det var for evigt. For hende er det en kæmpe sorg, der er svær at komme igennem. Alle hendes forestillinger om kærlighed falder til jorden. Hun ved slet ikke, hvad hun skal gøre. Efter nogle lange måneder i sorg, beslutter hun sig for at rejse til en afsides vandrehytte i de svenske fjelde for at skrive en bog. En bog om skilsmissen. Hun er dybt bange for det at være alene derude, men det er samtidig noget hun må gøre, for at komme videre.

Der er noget som ikke stemmer af Martina Haag - Bogfinkens bogblog

“Hvis man på en skala er TI glad, når man bliver git (og jeg var virkelig glad), så gør det FEM TUSINDE ondt at blive skilt. I det mindste at blive forladt.”

Martina Haag leder os helt ind, hvor det gør ondt

Vi kommer helt tæt på alle følelserne, der er i spil, når det drejer sig om en skilsmisse og et helt liv sammen, der smides væk. Petra er virkelig i sorg. Anders er gået fra hende og hele hendes liv er med ét forandret. Hun skal forholde sig til at hendes livs kærlighed pludselig ikke ønsker hende længere. Hun skal dele sine børn. Hun er i sorg og skal videre.

Alle disse følelser kommer vi på første parket til, og det gør ondt. Også på os som læser.

“Jeg troede, at det, vi havde sammen, var noget særligt, noget, der var meget stærkere end det, alle andre havde.”

Der er noget som ikke stemmer er en bog, der ikke er pæn eller sød. Den er grum og ond. Den gør ondt. Den er absolut anbefalelsesværdig men ikke på grund af at jeg kan sætte en etiket på hvem, den vil være interessant for. Den er bare interessant.

8. august 2018
Previous Post Next Post

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.