Livet er også til dig, Martin af Lars Ringholm

Posted in Boganmeldelse
Sponsoreret indlæg

Livet er også til dig, Martin af Lars Ringholm - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 3 ud af 5

Titel: Livet er også til dig, Martin // Forfatter(e):  Lars Ringholm // Forlag:  Forlaget Mellemgaard // ISBN: 9788771905762 // Serie: – // Udg. dato: 04-09-2017 // Sideantal: 380 // Original titel: – // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Martin er en udadvendt dreng på 11 år, der holder af sin skole og sine kammerater. Men en dag flytter familien til nabokommunen og Martin må skifte skole. Det bliver begyndelsen til en hverdag præget af mobning og ensomhed.   For på den nye skole forventer alle at Martin uden videre falder til med både undervisning og kammerater. Drengene i den nye klasse interesserer sig kun for fodbold mens Martin interesserer sig for teater og musik. Han er i chok over sit skoleskifte.   De nye klasse kammerater reagerer med grovkornet mobning, såsom et ydmygende øgenavn,”Fimse Fjog”.

Mobning er en alvorlig sag, så Livet er også til dig, Martin omhandler et vigtigt emne

Martin har en fin barndom og er en udadvendt og glad dreng. Han har en god skole med gode kammerater. Men så kommer ændringen. Familien skal flytte og Martin flytter skole. På den nye skole går det ikke så let. De har ikke stor forståelse for Martins behov for kontrol og orden. Samtidig interesserer han sig ikke for det samme som de andre drenge. De giver ham derfor et ydmygende øgenavn og udsætter ham for grov mobning.

Mobning er for mig et ømt emne. Jeg har selv været udsat for mobning i mange år og kan derfor genkende meget i bogen. Men faktisk var det primært starten og slutningen, der satte tanker igang for mig. I starten møder Martin en gammel klassekammerat. 35 år efter mobningen. Hun vidste, hvad der foregik og forstår, han havde behov for at komme væk fra det. Det får Martin til at tænke over hvad der foregik og hvordan han har det med det i dag.

For mit vedkommende er det omkring 15 år siden jeg gik ud af folkeskolens mobning. Jeg er også kommet langt over det, men alligevel har mobningen stor betydning for den jeg er i dag, hvordan jeg reagerer på ting og hvordan jeg har det generelt. Mobning slutter ikke altid i folkeskolen, heller ikke for mig, men jeg forstår Martin. Hans oplevelse og hvordan det har haft betydning for hans liv. Interessant bog, vigtigt emne og fint fortalt.

22. august 2018
Previous Post Next Post

1 Comment

  • Reply Bookworm

    Rigtig fin anmeldelse! Tror, at mobning – som med så mange andre ting i barndommen – kan være med til at præge én længe gennem livet. Bloggeren Sneglcille har fx ofte fortalt, hvordan mobning i hendes barndom har påvirket hendes selvværd og forhold til andre kvinder så mange år efter.

    22. august 2018 at 7:55
  • Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.