De 7 nøgler af Åsa Schwarz

Posted in Boganmeldelse
Sponsoreret indlæg

De 7 nøgler af Åsa Schwarz - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: De 7 nøgler // Forfatter(e):  Åsa Schwarz // Forlag:  Hoi Forlag // ISBN: 9788793618114 // Serie: – // Udg. dato: 21-08-2017 // Sideantal: 304 // Original titel: De 7 nycklarna // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Rebekka vågner en nat med en pistol presset mod sit hoved og må aflevere sin nøgle. Rebekka er en af syv internationale it-profiler, der bærer en nøgle til Internettet. De mødes en gang i kvartalet i Washington for at opdatere det system, der styrer trafikken på Internettet. Hvis de ikke gør det, vil netværket gå ned og hele det moderne samfund gå i stå.
Rebekka går under jorden i selskab med sine hackervenner og forsøger at finde frem til den organisation, der står bag angrebet på nøglebærerne. Sporene peger i alle retninger: Den kinesiske efterretningstjeneste, nynazistiske organisationer og NSA.

Vi lever i en tid hvor internettet mere eller mindre overtager alt. Voksne lærer at gebære sig, mens børn vokser op med teknikken limet fast til kroppen. Derfor er bøger som De 7 nøgler ikke alene spændende, men også enormt relevante for tidsalderen. At selve konceptet med nøglebærere til internettet så rent faktisk er sandt giver historien et ekstra niveau.

Én af bærerne til de 7 nøgler er Rebekka

Hun vågner op en nat med en pistol sat mod tindingen. Manden med pistolen vil have hendes nøgle. Nøglen til internettet. Den Rebekka skal vogte med sit liv.. Men i værelset ved siden af ligger hendes uskyldige børn og sover..

Sådan hopper vi direkte ind i historien, der herefter fortsætter i et hæsblæsende tempo. Der findes syv nøglebærere, som i deres hænder holder sikkerheden til internettet. Én efter én sættes de ud af spil og panikken breder sig. Læseren gætter og forsøger at holde trit med hvem, der er skyldig, men mislykkes. Vi drages ind i en historie der byder på lidt af det hele.

De 7 nøgler af Åsa Schwarz - Bogfinkens bogblog

Cyberkriminalitet, nøglebærere til internettet og meget andet

Det kan virke abstrakt, men forfatteren, der selv har en baggrund indenfor IT-sikkerhed, har fat i den lange ende. Jeg var ikke klar over, da jeg læste De 7 nøgler at det rent faktisk var sandt. Altså at der fandtes nøglebærere til internettet, der mødes årligt og skal være et vist antal mv. Det fandt jeg ud af bagefter. Det giver bogens historie et ekstra niveau op, så den ikke alene er interessant, letlæst og velskrevet, men også lige får det sug af virkelighed til. Det er en relevant og tidssvarende fortælling, der giver stof til eftertanke.

Absolut anbefalelsesværdig hvis du er til spænding, cybercrime og tempo.

18. september 2018
Previous Post Next Post

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.