Tilbage til Black Rabbit Hall af Eve Chase

Posted in Boganmeldelse
Sponsoreret indlæg

Tilbage til Black Rabbit Hall af Eve Chase - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 3 ud af 5

Titel: Tilbage til Black Rabbit Hall // Forfatter(e):  Eve Chase // Forlag:  Lindhardt og Ringhof // ISBN: 9788711693070 // Serie: – // Udg. dato: 01-05-2018 // Sideantal: 420 // Original titel: Black Rabbit Hall // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Amber Alton besøger hver sommer med sin familie det smukke landsted Black Rabbit Hall, når de skal have en pause fra det travle byliv i London. Men en aften i 1968 bliver de fire Alton-søskendes liv rystet af en frygtelig tragedie. Med ét må Amber indtage rollen som voksen, og en ny virkelighed – og en ny katastrofe – truer. Årtier senere kører Lorna og hendes forlovede omkring i Cornwall på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna føler sig draget mod et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at mindes fra sin barndom, men hun ved ikke hvorfor.

Black Rabbit Hall er en hyggelig bog, men den fangede mig desværre aldrig helt

Historien er delt i to, hvor den ene halvdel følger Amber Alton og den anden Lorna og hendes forlovede. Ambers liv drejer sig om Black Rabbit Hall, hvor hun og familien besøger stedet for at komme væk fra bylivet. Da en tragedie rammer, ændres deres liv for altid og i særdeleshed Ambers. I Lornas historie leder hun og hendes forlovede efter det perfekte sted at holde bryllup. Lorna forelsker sig i Black Rabbit Hall trods at hun ikke får den bedste oplevelse. Der er noget der siger hende, hun kender stedet fra tidligere og alt virker meget mystisk.

Tilbage til Black Rabbit Hall af Eve Chase - Bogfinkens bogblog

Bogen og historien i Tilbage til Black Rabbit Hall er egentlig meget fin. Den fangede mig bare aldrig fuldstændig. Jeg forventede måske for meget af den. Det var en sød, romantisk og letlæst historie. Jeg oplevede bare aldrig must-read følelsen ved den. Forfatteren er absolut dygtig, personerne velbeskrevne og miljøet skildret rigtig levende. Alt i alt ting der gør læseoplevelsen klart værdig, og får fans af Danielle Steel, Kate Morton mv. vil det måske ramme bedre end mig.

26. januar 2019
Previous Post Next Post

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.