Drevet til mord af Rachel Abbot

Posted in Boganmeldelse
Sponsoreret indlæg

Drevet til mord af Rachel Abbot - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: Drevet til mord // Forfatter(e):  Rachel Abbot // Forlag:  Gads Forlag // ISBN: 9788712056850 // Serie: – // Udg. dato: 17-01-2019 // Sideantal: 344 // Original titel: And so it begins // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Fotografen Mark har været en skygge af sig selv siden sin hustrus pludselige død, men han vender tilbage til livet, da han forelsker sig i Evie. Inden længe flytter Evie ind i Marks vidunderlige hus ved kysten. Men snart kommer Evie ud for en række uheld i hjemmet, som bekymrer hendes venner. Er det Mark, der står bag? Og hvordan døde Marks første kone egentlig? En aften bliver politikommissær Stephanie King kaldt ud til Mark og Evies hjem. Her finder hun to tilsyneladende døde menneskekroppe i en seng … fuld af blod. Politiet sætter omgående alt ind på at få opklaret, hvad der er sket, men sandheden er langt vanskeligere at finde frem til end først antaget …

Drevet til mord fangede mig fra første side og slap mig først efter et kæmpe plottvist

Drevet til mord bliver vi stillet overfor en gåde, der starter med (endnu) er dødsfald i et hus, ejet af fotografen Mark North. Til at starte med, får vi som læser serveret én historie, som er historien om Evie og Mark, helt fra begyndelsen. Men lige som læseren tror, plottet er regnet ud, smider forfatteren nogle kæmpe plottvists, som forandrer alt.

Jeg vil ikke fortælle om handlingen, da det nemt kan komme til at afsløre alt for meget. Men jeg kan fortælle, jeg var fanget fra første side. Faktisk læste jeg bogen på to nætter, hvor jeg den sidste nat først kom i seng 4.30 fordi, jeg ville have slutningen med. Historien viste sig meget hurtigt at have en meget relatérbar hovedperson og en ekstremt velopbygget historie. Personerne er virkelig velbeskrevet og miljøet skildret godt. Ok – jeg var ikke den største fan af slutningen, hvorfor bogen også misser den sidste stjerne for mig, men derudover fejler den virkelig intet.

Drevet til mord er en virkelig anbefalelsesværdig krimi. Den fænger og tager læseren med på en rutchebanetur hvor alt er uforudsigeligt.

27. januar 2019
Previous Post Next Post

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.