Uden håb og Altid håb af Colleen Hoover - Bogfinkens bogblog

Uden håb og Altid håb af Colleen Hoover

Sponsoreret indlæg

Uden håb og Altid håb af Colleen Hoover - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 4 ud af 5

Titel: Uden håb, altid håb // Forfatter(e):  Colleen Hoover // Forlag:  Lindhardt og Ringhof // ISBN: 9788711900925, 9788711694541 // Serie: Hopeless #1-2// Udg. dato: 17-10-2018 // Sideantal: 368, 300 // Original titel: Hopeless, Losing Hope // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Nogen gange er det sværere at acceptere sandheden end leve med løgnen …

Det må Sky sande, da hun møder Dean – en fyr kendt for sit blakkede ry. Han vækker en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig.

Selv om Sky forsøger at holde sig fra ham, er Dean vedholdende, og langsomt lader Sky paraderne falde. Båndet mellem dem udvikler sig. Men det viser sig, at den mystiske Dean har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en grad, så hun er forandret for altid. Kan Sky og Dean hele deres følelsesmæssige sår og finde en måde at leve og elske grænseløst?

Jeg laver en fællesanmeldelse af både Uden håb og Altid håb fordi det er samme historie, fortalt med to forskellige vinkler.

Uden håb og Altid håb er historien om Sky og Dean, hemmeligheder og fortiden

Ved et rent tilfælde mødes Sky og Dean. For begge to bliver det starten på en rejse, der leder dem tilbage til en smertefuld fortid. For alting er ikke, som det ser ud. Sky er ikke umiddelbart interesseret i Dean. Han er mystisk og der er noget ved ham. Han er farlig for hende. Dean holder dig ved og et bånd udvikler sig langsomt. Sommerfugle i maven, følelser og ung kærlighed. Men også dybe sår, ar på sjælen og store sorger. Hvordan skal man komme videre, når sandheden åbenbarer sig?

Jeg er vild med Colleen Hoovers forfatterskab. Det kan ikke siges kortere. Hun er en eminent forfatter, der har læseren i sin hule hånd. Hun ved, hvordan man skriver en kærlighedsroman, og at hun kan fortælle den fra to vinkler i to forskellige bøger uden at gøre historien overfladisk eller kedelig i bog 2 – det er imponerende. Jeg frygtede, det ville være en gentagelse i Altid håb, men det blev det ikke. Det blev samme historie, men fortalt på en fuldstændig anderledes måde ved at skifte fortæller. Jeg smilede, grinte og græd undervejs – kæmpe stor applaus til Colleen Hoover og hendes Uden håb og Altid håb.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.