Lejlighed til deling af Beth O´Leary

Posted in Boganmeldelse
Sponsoreret indlæg

Lejlighed til deling af Beth O´Leary - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: Lejlighed til deling // Forfatter(e):  Beth O’Leary // Forlag:  HarperCollins Nordic // ISBN: 9788771915396 // Serie: – // Udg. dato: 28-05-2019 // Sideantal: 448 // Original titel: The flatshare // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Tiffy og Leon deler lejlighed.
Tiffy og Leon deler seng.
Tiffy og Leon har aldrig mødt hinanden.

Deres venner synes, de er skøre, men det er den perfekte løsning, når man er to pengefattige, nogleogtyveårige i dyre London. Leon optager sengen i den etværelses lejlighed det meste af dagen, og går på arbejde om natten. Tiffy arbejder om dagen, og har lejligheden resten af tiden. Men jaloux ekskærester, krævende kunder på arbejdet, brødre, der er blevet uretfærdigt dømt, og den kendsgerning, at de aldrig har mødt hinanden, gør, at deres kommunikation på de små gule post-it-sedler bliver længere og længere, og deres forhold blomstrer langsomt op. Kan man virkelig forelske sig i en, man aldrig har mødt?

Allerede ud fra beskrivelsen faldt jeg for Lejlighed til deling

Beth O’Leary har med Lejlighed til deling skrevet en morsom, romantisk fortælling om Tiffy og Leon. Grundet et brudt forhold og økonomiske problemer, skal Tiffy finde et nyt sted at bo. Leon har brug for at tjene ekstra, for at kunne betale advokaten til broren. Hun arbejder om dagen, han om natten. På den måde kan de få det til at lade sig gøre at dele lejlighed. Men alt er ikke fryd og gammen. Tiffy og Leon begynder så småt at kommunikere gennem små post-it noter, hvilket giver dem mulighed for at lære hinanden lidt at kende.

Jeg var vild med bogen allerede efter at have læst beskrivelsen. Beth O’Leary skriver rigtig godt og morsomt. Der er små finurligheder, sjove vinkler og ikke mindst masser af følelser. Jeg grinte, smilede og fik hjertebanken undervejs. Fantastisk historie på det rette tidspunkt, hvor jeg lige havde brug for en skøn, hjertevarmende romance. Det gav Tiffy og Leon mig.

Absolut anbefalelsesværdig til smil og flaksende sommerfugle.

7. juni 2019
Previous Post Next Post

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.