Du må aldrig glemme mig af Mhairi McFarlane

Posted in Boganmeldelse
Sponsoreret indlæg

Du må aldrig glemme mig af Mhairi McFarlane - Bogfinkens bogblog

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bogfinken bogblog - 5 ud af 5

Titel: Du må aldrig glemme mig // Forfatter(e):  Mhairi McFarlane // Forlag:  HarperCollins Nordic // ISBN: 9788771915280 // Serie: – // Udg. dato: 15-03-2019 // Sideantal: 400 // Original titel: Don’t you forget about me // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Georgina Horspool har aldrig haft en mere katastrofal uge i hele sit liv.
Hun er lige blevet fyret fra sit job på Sheffields værste restaurant, da hun kommer hjem og finder sin kæreste i seng med en anden. Hun har intet andet valg end at sparke ham ud og så finde sig et nyt job i en fart. Hendes nye chef viser sig at være en gammel kærlighed helt tilbage fra skoletiden… Kan det blive værre?
Ja – når en anden af Georginas eks-kærester, som er en kendt komiker, begynder at bruge detaljer fra deres forliste forhold i sit stand-up repertoire. Kan Georgina tage magten over sin fortid igen – og vende det hele til sin fordel”

Mhairi McFarlane er altid et mustread for mig, og det var Du må aldrig glemme mig selvfølgelig også

Som i de fleste af historierne fra Mhairi McFarlane møder vi en lettere kaotisk person. Denne gang er det skønne Georgina Horspool. Hun arbejder på en restaurant, men bliver fyret lige i historiens begyndelse. Egentlig ikke fordi hun gør noget galt, men grundet en klage over noget mad, som lederen skylder på hende. Hun tager hjem og forventer at finde sin kæreste, men ikke helt på den måde hun finder ham. Han er nemlig ikke alene, og hun overrasker ham mildest talt i en ret kompromitterende situation med hans assistent..  Så nu er Georgina single og jobsøgende. Hun bliver gennem et familiemedlem præsenteret for Devlin, som sammen med sin bror søger arbejdskraft. Broren viser sig, at være en gammel kending, og nu kan det da næsten ikke blive værre.. Men jo, selvfølgelig kan det det i en Mhairi McFarlane bog..

Du må aldrig glemme mig af Mhairi McFarlane - Bogfinkens bogblog

Jeg elsker altid bøger af Mhairi McFarlane. Hun formår altid at skrive humor, alvor og simple historier sammen til en brav fortælling. Historien er i bund og grund meget simpel, men med forfatterens ord bliver den sjov, tankevækkende og med en gnist af alvor.

Du må aldrig glemme mig er ikke min favorit af forfatteren, men for pokker hvor elsker jeg bare hendes bøger uanset. De står altid øverst på min læseliste, og jeg glæder mig allerede til at høre mere fra hende. Absolut anbefalelsesværdig til elskere af chick-lit, følelser eller bare generelt Mhairi’s humor.

8. juni 2019
Previous Post Next Post

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.