Five feet apart af Rachael Lippincott, Mikki Daughtry og Tobias Iaconis - Bogfinkens bogblog

Five feet apart af Rachael Lippincott

| Sponsoreret indlæg |

Five feet apart af Rachael Lippincott, Mikki Daughtry og Tobias Iaconis - Bogfinkens bogblog

★★★★★

Stella Grant har altid styr på det. Men hendes lunger er syge og sender hende uafbrudt ind og ud af hospitalet. Hun må for alt i verden ikke komme i fysisk kontakt med nogen, da hun så risikerer en infektion og dermed sin chance for en livsvigtig lungetransplantation. Men så møder hun Will Newman. En charmerende ung mand med mod på livet. De forelsker sig hovedkulds i hinanden, men må aldrig komme tæt på. De stilles nu over et afgørende dilemma: Er livet værd at leve uden kærlighed?

Titel: Five feet apart – halvanden meters afstand // Forfatter(e):  Rachael Lippincott, Mikki Daughtry og Tobias Iaconis // Forlag:  Politikens Forlag // ISBN: 9788740053975 // Serie: – // Udg. dato: 24-04-2019 // Sideantal: 288 // Original titel: Five feet apart // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Five feet apart er til dig, der knuselskede En flænge i himlen

Stella og Will er alt det, de respektivt skal holde sig fra. De er begge syge og må ikke komme på mere end to meters afstand.

Stella har styr på det hele. Hun har været syg af Cystisk Fibrose hele sit liv. Hun kender hospitalet ud og ind. Ved hvor vigtigt det er, at følge behandlingsplanen fuldt ud. Hun har derfor også udviklet en app til at fortælle præcis hvornår, hun skal tage den ene eller anden medicin. Hun går op i det, for intet må resultere i, hun ikke må få sin lungetransplantation.

Will er hendes dimentrale modsætning. Han er et rodehoved, rebel og går ikke op i behandlingen overhovedet. Han er der, fordi han har lovet sin mor det. Som en sidste omgang behandling. Han er sjov, drilagtig og så er han lidt spændende. De to drages mod hinanden, selv om de godt ved, de ikke må.

Five feet apart af Rachael Lippincott, Mikki Daughtry og Tobias Iaconis - Bogfinkens bogblog

Five feet apart overrasker for så vidt ikke. Syg pige, syg dreng. De mødes, og følelser opstår. Det er der intet nyt i. Det nye er måden, det fortælles på. I bogen skiftes Will og Stella til at fortælle, hvilket lader os som læser komme helt tæt på. Helt tæt på den barske situation. Helt tæt på følelserne. Selv om historien ikke overrasker, betyder det ikke, den er kedelig eller ikke værd at læse. Tværtimod. Den er hjertevarmende, barsk og smækfyldt med ung kærlighed.

Forfatterne har gjort et godt arbejde med at skrive en bog, der selv om den minder om noget, vi har set før, så føles den alligevel ny, interessant og giver vores hjerter lidt tiltrængt varme. Kan du lide “En flænge i himlen” og lignende? Så er denne klart noget for dig.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.