Bogfinken fylder 4 år! - Bogfinkens bogblog

Bogfinken fylder 4 år!

For 4 år siden satte jeg mig for første gang bag skærmen og skrev en boganmeldelse her på bloggen. Det var anmeldelsen af “Det du ikke siger” af M.H. Kirkegaard, som jeg havde fået til anmeldelse fra Plusbog. Med det blogindlæg var Bogfinken født. I dag er derfor dagen, hvor Bogfinken fylder 4 år!

Bogfinken fylder 4 år! - Bogfinkens bogblog

På de 4 år er det blevet til knap 300 boganmeldelser, masser af bogsnak, et enkelt forfatterinterview og stakkevis af læste bøger. Bogfinken er blevet et hyggeprojekt, som i nogle perioder tager meget tid og i andre perioder ligger lidt stille. Igennem bloggen har jeg lært mange mennesker på diverse forlag samt søde forfattere at kende. Det har også budt på en enkelt Krimimesse (næste år håber jeg på at kunne tage afsted igen!) og måske en dag også Bogforum.

Jeg har på de 4 år fået mange kontakter og er blevet en del af meget samarbejde med forlag og forfattere – og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for. I perioder går der lang tid før en bog kommer fra postkassen til anmeldelse. Det at modtage anmeldereksemplarer er noget, jeg stadig ser på med stor taknemmelighed. Tak for tålmodighed med anmeldelser og ikke mindst tak for at kunne bruge mine ord til noget.

Ikke mindst skal jeg rette en ydmyg tak til jer, der læser med. Nogle gange kommer der ofte indlæg. Andre gange går der længe imellem. Tak til jer der holder ved og læser med. Det er jer, der gør det sjovt at blogge.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.