PS fra Paris af Marc Levy - Bogfinkens bogblog

PS fra Paris af Marc Levy

| Sponsoreret indlæg |

PS fra Paris af Marc Levy - Bogfinkens bogblog

★★★★☆

På filmlærredet spiller Mia en forelsket kvinde. I det virkelige liv trænger hun til en pause fra den mand, hun danner par med både i virkeligheden og på film. Derfor forlader hun England og tager til Paris, hvor hun får job på som servitrice på en restaurant. Her møder hun en amerikansk forfatter. Selv om de er opsatte på blot at være venner, har skæbnen andre planer med dem.

Titel: PS fra Paris // Forfatter(e):  Marc Levy // Forlag:  Turbulenz // ISBN: 9788771483659 // Serie: – // Udg. dato: 10-06-2019 // Sideantal: 300 // Original titel: Elle et lui // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Når skæbnen griber ind – og det gør den i PS fra Paris

Mia er en succesfuld skuespillerinde. Privat er hun gift med en anden skuespiller, men han har ikke helt samme succes, selv om de også deler lærred. Da hun finder ud af, han er hende utro, gør det det svært at spille forelsket i ham på filmlærredet. Hun trænger til en pause og stikker af til Paris. Her kan hun lettere være sig selv, ukendt og i fred. Hun får et job på hendes venindes restaurant og kan derved nærmest ikke komme længere væk fra sin rigtige tilværelse.
En dag finder hun sig selv i færd med at oprette sig på en datingside. Herinde får hun et ekstremt velskrevet brev fra en sympatisk mand ved navn Paul. Hvad hun ikke ved, da hun aftaler at mødes med ham i virkeligheden, er at det ikke er ham selv, der har skrevet brevet. Det er hans venner, som ønsker, han skal finde kærligheden påny.

PS fra Paris af Marc Levy - Bogfinkens bogblog

PS fra Paris er en sjov lille fortælling om kærlighed, humor og en masse forviklinger. Der er gemt mange hemmeligheder og en masse små tvists, som skal udredes undervejs. Det kombineret med følelser, kærlighed og venskab giver en rigtig hyggelig, letlæst bog. Perfekt til varme sommeraftner eller når hjertet bare lige trænger til lidt opmuntring.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.