Elsker, elsker ikke af Jennifer Weiner - Bogfinkens bogblog

Elsker elsker ikke af Jennifer Weiner

| Sponsoreret indlæg |

Elsker elsker ikke af Jennifer Weiner - Bogfinkens bogblog

★★★★☆

Af alle steder støder Rachel og Andy ind i hinanden på skadestuen, da de begge er otte år. Det bliver et skæbnesvangert møde, der vil følge hele deres liv. Deres opvækst kunne ikke være mere forskellig. Rachel lever et trygt kernefamilieliv med sine opmærksomme og velhavende forældre. Andy lever alene med sin mor og pengene er små. Deres liv vikles ind og ud af hinanden de næste tre årtier, hvor de følger med i hinandens glæder og sorger. Vil de med deres forskelligheder kunne forenes i kærligheden til sidst?

Titel: Elsker elsker ikke // Forfatter(e):  Jennifer Weiner // Forlag:  Turbulenz // ISBN: 9788771483406 // Serie: – // Udg. dato: 10-06-2019 // Sideantal: 384 // Original titel: Who do you love // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Elsker elsker ikke er fortællingen om livslang kærlighed på trods af alt

Som børn er Rachel stamgæst på hospitalet. Problemer med hjertet gør hende hjemmevant der, og en aften møder hun Andy. Han er kommet til skade med armen og venter på skadestuen. Deres liv er fuldstændig forskellige – hun priviligeret og med et trygt liv. Han alene med sin mor i et fattigt liv. Alligevel drages de to børn mod hinanden. Deres respektive liv fører dem fra hinanden, men alligevel på kryds og tværs i mange år efterfølgende. De følger med i hinandens liv på afstand, mens deres egne udvikler sig i forskellig retning.

Elsker, elsker ikke af Jennifer Weiner - Bogfinkens bogblog

Fortællingen udspiller sig over mange år og fortælles af skiftende Rachel og Andy. Deres liv udvikler sig i vidt forskellig retning, men i troværdig hastighed og udvikling. Jeg slugte bogen over få aftener, simpelthen fordi historien var fængende, sød og letlæselig. Måden de to liv udvikler sig og alligevel krydses igen og igen fik mit til igen at tro på kærlighed, der er “meant to be”. Det er ingen sukkersød roman, men en realistisk og troværdig fortælling om dyb kærlighed og alt hvad der hører til.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.