Et kig tilbage – september

Hvad skete der lige for september? Måneden fistrede forbi lynhurtigt og efterlod bunkevis af brune nuancer i naturen. Farvel september og velkommen til oktober. Et kig tilbage – september som bød på koldere temperaturer, sensommerdage og lange dage alene hjemme med hunden.

Et kig tilbage - september - Bogfinkens bogblog

September startede ud med

At min søster startede på uddannelse. Det betyder lange dage alene sammen med hunden og de andre dyr, for mit vedkommende. Dage der starter 6.30 (jeg er sympatisk og står op samtidig som hende) og slutter tidligere, end jeg er vant til. Det er faktisk rart at have fået en ny rutine i dagligdagen. Og så er der lige tid til at følge med i Masterchef US sæson 10 om morgnen 😉

Et kig tilbage - september - Bogfinkens bogblog

Det betyder også samvær med Persille, lange gåture og mere motion i dagligdagen. Det er også både sundt og rart at have fået implementeret mere af. I sidste uge gik vi en god lang tur, kiggede på majs og så nye dele af vores nabolag. Det var totalt skønt – bortset fra alle cyklisterne, som jævntligt kom fræsende forbi bagfra. Men vi gik immervæk også på en cykelsti 😉

Et kig tilbage - september - Bogfinkens bogblog

Et kig tilbage - september - Bogfinkens bogblog

I starten af måneden var vi på familietur. Min far, hans kæreste, min søster og jeg var i Skulpturparken Blokhus. Efter at have set de imponerende skulpturer af sand – virkelig imponerende arbejde – var vi på rundtur i området. Gjøl havn mv. Det blæste vanvittigt, så der var masser af bølger på, men det var smukt.

Et kig tilbage - september - Bogfinkens bogblog

Sidst på måneden var min søster og jeg i Aalborg Zoo. For første gang siden vi var børn. Det var hyggeligt at kigge på alle dyrene, klappe gederne og se deres imponerende anlæg.

Et kig tilbage – september på den litterære front

Har jeg fået læst én bog. “Elsker, elsker ikke” som var en skøn, hjertevarmende roman om kærlighed, livet og alt derimellem. En bog var ikke meget, men jeg har virkelig været i en langvarig reading slump. Jeg har simpelthen bare ikke haft lyst til at læse de bøger, jeg har stående. Det letter lidt efterhånden, men det er ikke fordi, jeg flyver igennem bøgerne endnu. Det irriterer mig lidt, for jeg har lyst til at læse, og så alligevel ikke…

Oktober måned regner jeg med, byder på endnu koldere dage og en masse praktisk ifm. en marsvineudstilling, jeg skal være med til at afholde midt i måneden. Derudover håber jeg på at komme til at læse lidt flere bøger og komme ud og nyde naturen i dens smukke farver.

Et kig tilbage - september - Bogfinkens bogblog

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.