Jul på Grannelly House af Anja Carolina Christensen - Bogfinkens bogblog

Jul på Grannelly House af Anja Carolina Christensen

| Sponsoreret indlæg |

Jul på Grannelly House af Anja Carolina Christensen - Bogfinkens bogblog

★★★★☆

Louise har for længe undertrykt sine drømme om at skrive en bog, og sætter nu kurs mod Sydengland og det skrive-retreat hun har drømt om i et år. Hun har altid har drømt om at være forfatter, men indtil videre er det til hendes store frustration ikke lykkedes at komme i gang med skriveriet.Hun udskifter det seriøse advokatkontor i Lyngby med engelsk landsbycharme, og omgivelser som taget ud af en episode af Downton Abbey. På godset møder hun finurlige typer som også har fundet vej til retreatet, og en charmerende englænder med bløde krøller og blå øjne bag brilleglasset, og muligvis også et spøgelse..

Titel: Jul på Grannelly House // Forfatter(e):  Anja Carolina Christensen // Forlag:  Ordlaboratoriet // ISBN: 9788793257078 // Serie: – // Udg. dato: 28-10-2019 // Sideantal: 47 // Original titel: – // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Sydengland, landsbycharme og en charmerende englænder i Jul på Grannelly House

Louise er den her gængse danske kvinde. Hun drømmer inderst inde om at skrive en bog, men er landet på et advokatkontor i Lyngby. For at komme videre med sin drøm, har hun valgt at tage hele december fri og tage til Sydengland. Her venter et skriveretreat på et charmerende gods sammen med andre passionerede skribenter. Omgivelserne, skriveøvelserne og menneske taget i betragtning burde hun nemt kunne skrive sin historie, men det kniber. Samtidig er der en specifik charmerende englænder, der hele tiden er der.. Hendes historie ender med at blive en helt anden end forventet.

Jul på Grannelly House af Anja Carolina Christensen - Bogfinkens bogblog

Jul på Grannelly House er en sød, letlæst historie, man nemt snupper en sen aften. Den har en relaterbar historie og varmer selvfølgelig selv det koldeste julehjerte. Handlingen er i store træk forventelig og forudsigelig – men er de fleste julehistorier ikke det? Det gjorde mig i hvert fald ikke det fjerneste.

Det absolut eneste der skæmmede min læseoplevelse, var grammatikken, da kommafejl (som jeg også selv laver) er meget forstyrrende for mig. Men det er virkelig også det eneste. Fortællingen var sød og munter. Lige hvad jeg trængte til på en decemberaften.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.