Datahelten af Benjamin Lamberth - Bogfinkens bogblog

Datahelten af Benjamin Lamberth

| Sponsoreret indlæg |

Datahelten af Benjamin Lamberth - Bogfinkens bogblog

★★☆☆☆

Titel: Datahelten // Forfatter(e):  Benjamin Lamberth // Forlag:  Byens Forlag // ISBN: 9788793758490 // Serie: – // Udg. dato: 31-05-2019 // Sideantal: 212 // Original titel: – // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Benjamin Lamberth serverer her en højaktuel historie omkring data, sociale medier, algoritmer og hvordan, det hele kan misbruges.

Datahelten møder vi Peter, som går til analogt modangreb

Peter er far. Men han er også desperat, fornemmer vi allerede fra start. Vi ved ikke helt hvorfor til at starte med, kun at han er desperat. Hans kollega Knud og ekskone Sara tager på en færd for at redde ham, inden det hele går galt. Men allerede med det samme får de et indblik i, at Peter er længere ude, end hvad godt er.

Alt det med data, sociale medier og misbrug af data er højaktuelt. Men jeg må indrømme, jeg ikke var fan af måden, historien blev serveret på. Jeg blev aldrig rigtig fanget af historien, men oplevede tvært imod at den var meget rodet og vag i sin fortælling. Jeg forstår, hvor historien vil hen, men måden den forløber på var for mig bare.. Rodet er nok det bedste ord. Vi bliver langsomt skubbet ud i en kamp mod nogle diffuse online kræfter. I bund og grund var jeg nok ikke rigtig klogere på fortællingen, da jeg havde læst sidste side, end da jeg begyndte.

Jeg hører nok ikke til den skare, der er mest bange for online misbrug af data. Jeg er på diverse sociale platforme og deler også gerne derpå. Jeg ved, vi er udsat for en form for overvågning – se bare telefonens Siri som eksempel. Reklamer dukker op på Facebook kort tid efter, man har snakket om ting og lignende. Men det bekymrer mig for så vidt ikke. Men jeg forstår alligevel historien og bekymringen bag Datahelten. For mig følges den bare ikke helt til dørs. En thriller med det her emne kunne være en fantastisk idé, men denne var det bare ikke helt.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.