Hengivelse - en erotisk roman af Daisy Dawn - Bogfinkens bogblog

Hengivelse – en erotisk roman af Daisy Dawn

| Sponsoreret indlæg |

Hengivelse - en erotisk roman af Daisy Dawn - Bogfinkens bogblog

★★☆☆☆

Titel: Hengivelse – en erotisk roman // Forfatter(e):  Daisy Dawn // Forlag:  Saxo Publish // ISBN: 9788740964325 // Serie: – // Udg. dato: 11-12-2019 // Sideantal: 90 // Original titel: – // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Hengivelse – en erotisk roman var nok mest af alt en lidt mærkelig oplevelse

Den lille, korte roman omhandler Peter, som hemmeligt drømmer om at blive forført af en dominerende kvinde. Det er noget, han i al hemmelighed “udlever” gennem sin erotiske novelleskrivning. Da hans kæreste, Lone, en dag opdager hans skriverier, opdager hun også den side af ham. Hun sætter sig for at gøre hans fantasier til virkelighed, hvilket får dem begge til at opleve nye sider af hinanden og sig selv.

Jeg er ikke sart og ej heller for fin til erotisk litteratur. Herregud, jeg har læst mange erotiske romaner, men Hengivelse var alligevel en mærkelig oplevelse.

I bund og grund er den bygget op halvt som selve Peters erotiske novelle og halvt hans egne oplevelser sammen med Lone. Selve historien er overraskende velskrevet, hvorfor romanen får de 2 stjerner. Det er så også det, den får sine stjerner på.
Selve læseoplevelsen var bare underlig, fordi den egentlig bare er én lang sexscene fordelt på de 90 sider. Det er forholdsvis hardcore og meget direkte. Ud fra infoen om bogen, var det bare ikke, hvad jeg umiddelbart havde forventet, og jeg sad primært tilbage efterfølgende med en “Hvad?” oplevelse.
Sådan lidt, som om jeg havde overværet noget privat, jeg egentlig ikke havde lyst til…

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.