Vintersøstre af Sarah Morgan - Bogfinkens bogblog

Vintersøstre af Sarah Morgan

| Sponsoreret indlæg |

Vintersøstre af Sarah Morgan - Bogfinkens bogblog

★★★★★

Titel: Vintersøstre // Forfatter(e):  Sarah Morgan // Forlag:  HarperCollins Nordic // ISBN: 9788771916706 // Serie: – // Udg. dato: 10-10-2019 // Original titel: The christmas sisters // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Det tog mig godt nok længe at komme til at læse Vintersøstre, og hvorfor ved jeg ikke rigtigt. Da jeg først kom i gang, kunne jeg næsten ikke slippe den igen…

Vintersøstre er en hjertevarm fortælling om familie, fortid og kærlighed

Suzanne McBrides eneste ønske til jul er, at hendes familie skal holde jul sammen. Hun og hendes mand er bosat i det skotske højland, mens døtrene Posy, Hannah og Beth er spredt rundt i verden med vidt forskellige liv. Der er lidt for mange begravede hemmeligheder og en ubearbejdet fortid til at sikre, julen bliver så god, som Suzanne ønsker. Alle bliver nødt til at forholde sig til sandhederne, før de kan fejre jul sammen, men kan de det – og ønsker de det?

En fortælling om sandheder

Da først jeg kom i gang med Vintersøstre, var det en hjertevarm, munter og sød historie. Det var historien om, hvordan familier kan begrave fortiden uden at bearbejde den, og hvordan det kan komme tilbage og ødelægge nutiden. Det var også historien om facader, skjulte sandheder og om, hvor svært det kan være at kende hele sandheden om selv ens nærmeste.

Jeg hørte fortællingen som lydbog, og det kan varmt anbefales. Historien er realistisk, gribende og så er den en skøn tilføjelse til julemåneden. Den oppede mit julehumør i december måned. Personerne er skønne og vidt forskellige. Både de og naturen er beskrevet så levende, at det var umuligt ikke at leve sig ind i. Romantikken var desuden kun et plus. Absolut læseværdig!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.