“En flænge i himlen” af John Green – boganmeldelse

Titel: “En flænge i himlen” | Forfatter: John Green | Forlag: Politikens Forlag

ISBN: 9788740009354 | Udg. dato: 28-09-2012

Hazel har i fire år levet med en alvorlig kræftdiagnose og er ofte ved at miste modet. Men så møder hun den ligeledes kræftsyge Augustus og bliver forelsket for første gang i sit liv. Pludselig ser hun på både sygdom, liv og død på en helt ny måde. En flænge i himlen er en både rå, rørende og livsforelsket roman om udødelighed og alt det største og smukkeste i livet.

Jeg havde hørt meget godt om netop denne bog, men egentlig ikke så meget om hvad den handlede om, eller hvorfor den skulle være så god. Jeg blev godt og grundigt overrasket over dens indhold, da jeg selv kom igang med den.

Historien

Historien er sympatisk – læseren fatter øjeblikkeligt sympati med den kræftsyge Hazel, som dog formår at være en tvær teenager det meste af historien. Vi kan godt lide Augustus’ charme og kække væremåde, og er glade som historien skrider frem, med alt godt. Så melder der sig noget sort, og vi bliver triste, men alligevel glade.

Jeg læste historien for hvad den var – en let, fiktiv fortælling med en masse kærlighed, og nåja – så også lige kræftaspektet. Det blev gjort til skamme. Historien, ja jeg vil næsten ikke engang kalde det en historie – bogen er gennemført fantastisk!

Hazel og Augustus’ kærlighedshistorie er bare med til at sætte prikken over i’et, og at gøre historien så på én gang vidunderlig og forfærdelig. Det gør fysisk ondt at en sygdom skal være årsag til at kærligheden ikke bare varer evigt – eller hovedpersonerne havde nok udtrykt det noget i retning af at det at kærligheden ikke varer evigt, er en følgevirkning af at skulle dø.

Fortællingen

Sproget er holdt let – det er teenagere, og det fornemmer man i alle aspekter af sproget. Det er ikke skrevet på en eller anden høj, flot og teoretisk måde. Nej, det er skrevet, som kom det ud af munden på dem selv. Det skal forfatteren have ros for. Samtidig, udfolder der sig kæmpestore følelser i takt med at handlingen skrider frem. Både familiære følelser, men også ungdommelig første-gang-forelskelse, at elske, kærlighed, sorg. Egentlig lidt forkert at afslutte med sorg, for det altoverskyggende er kærlighed, også tilsidst.

Bogen efterlader et meget stort og dybt indtryk. Jeg er godt nok et følsomt menneske – men der var sider jeg næsten ikke kunne vende for tårer. Jeg troede oprindeligt, det var en af de sædvanlige ungdomsbøger med forelskelse, knust hjerte, sammen igen osv. krydret med lidt sygdom, men jeg tog grueligt fejl. En flænge i himlen er et mesterværk, uden tvivl.